Med Speedy til Amsterdam

Påsken den 4.-9. april 2012

Forord

Ungerne og Flemming havde talt om at tage til Stockholm i påsken, men da vejrudsigten for Stockholm bød på regn og nattefrost blev der i stedet snakket om at tage sydpå til Hamburg eller Amsterdam. Valget faldt på Amsterdam, da det var 8 år vi sidst havde været der, og børnene kunne ikke rigtig huske noget fra byen.

Onsdag den 4. april

Vi tog af sted sidst på eftermiddagen og kom med en færge fra Rødby kl. 18.45, hvilket lige var så sendt, at vi ikke kunne nå at handle i BorderShoppen i Puttgarten. Vi satte et par frosne pizzaer i ovnen, som varmede mens vi kørte og omkring Lübeck fandt vi en rasteplads, hvor der blev gjort holdt for aftensmad.

Vi fortsatte mod og rundt om Hamburg, drejede af mod Bremen og mellem Bremen og den hollandske grænse holdt vi ind i Oldenburg, hvor der var en gratis Stellplatz lige ned til en kanal. Vi ankom lige før midnat og fik hurtigt redt senge og krøb til køjs. 

Torsdag den 5. april

Vi kom til at sove lidt længe. Flemming vågnede godt nok ved 7-tiden, men syntes lige der skulle finsoves en times tid mere og pludselig var klokken 9.30.

Der blev lavet morgenbrød og så fortsatte vi ellers mod Holland. Undervejs blev der atter varmet pizzaer til frokost. Denne gang gik det imidlertid ikke helt lige så godt som dagen i forvejen. Pizzaen på den øverste bageplade rutsjede fremad og ned på gasbrænderen og her gik der ild i bagebapiret, som pizzaen havde ligget på. Camilla kiggede ind og skyndte sig at lukke ovnlågen igen og kalde på hjælp. Flemming fik reddet begge pizzaer ud og det var faktisk slet ikke gået så galt som forventet. Den brændte pizza var dog kun lige sort i kanten og kunne sagtens spises.

Vi fortsatte og passerede snart den hollandske grænse og kørte senere op på det danskerne kalder Zuidersø-dæmningen, som inddæmmer Ijsselmeer.

IJsselmeer var oprindelig en indsø, der af romerne blev kaldt Lacus Flevo, men voldsomme stormfloder i løbet af middelalderen, skabte forbindelse til Nordsøen. Allerede i 1500- og 1600-tallet var der planer om at tørlægge IJsselmeer, men først i 1891 fremlagde ingeniøren Cornelis Lely en plan for inddæmning, der kom til at danne grundlaget for bygningen af Afsluitdijk og den efterfølgende afvanding. IJsselmeer er en ferskvandssø på ca. 1200 km². Den er indtil 5,5 m dyb sø og afgrænses mod nord af den 32 km lange dæmning, Afsluitdijk, der udgør den største del af en tidligere havarm, Zuiderzee eller Zuidersøen. Vandstanden søges holdt konstant 20-40 cm under havets overflade ved udledning af vand ved ebbe gennem sluser i Afsluitdijk. Siden dæmningens anlæggelse i 1932 er søens areal blevet formindsket ved inddæmning af de såkaldte Ijsselmeerpolders. Søen får tilført vand ved udpumpning herfra samt fra flere vandløb og floder; bl.a. forsyner Rhinen den med vand gennem den 125 km lange digesikrede flod Ijssel, der er sejlbar for skibe op til 2000 t. Som ferskvandsreservoir er søen af stor betydning for drikkevandsforsyningen. Derfor bekæmpes forurening og tilsaltning vedhjælp af flere store rensningsanlæg. Fiskeriet er gået tilbage efter omdannelsen til ferskvandssø.

Så fortsatte vi mod den idylliske by Hoorn, hvor vi slentrede en tur i byen og bl.a. købte et ekstra SD-memory kort til Camillas fotografiapparat.

Hoorn ligger ved IJsselmeer 30 km nord for Amsterdam. Der er knapt 70.000 indbyggere og byen har i høj grad bevaret sit gamle bypræg og centrum udgøres af pladsen Rode Steen med vejerboden fra 1609. Byen opstod omkring 1300 som en lille koloni af danske og nordtyske købmænd, og den fik stadsrettigheder i 1357. I 1600-tallet var Hoorn en vigtig handelsby og base for Vereenigde Oost-Indische Compagnies handel i Østen. Willem Schouten (1580-1625), der var født i Hoorn, rundede i 1616 som den første Sydamerikas sydspids, Kap Horn, som han opkaldte efter sin fødeby. Hoorn havde en af Hollands vigtigste havne, indtil Zuidersøen sandede til i 1700-tallet.

Vi kørte en kort tur på ca. 15 km til byen Edam, der er kendt for sine kuglerunde oste. Edam, Eidammer eller Ejdammer er en hollandsk ost, som oprindeligt blev lavet i og omkring byen Edam. Det er en fast, mild komælksost med relativt lavt fedtindhold. Traditionelt er osten kugleformet med rødt vokslag. Edam er ikke en beskyttet oprindelsesbetegnelse, og der produceres og sælges Edamost mange steder i verden.

Ostemarkedet  er genoptaget og har sin hædersplads hver uge i sommermånederne og i nærheden ligger ostepakhuse, der holder liv i mindet om en farverig fortid. Men Edam er mere end ost! Edam er en by med en rig historie. Det begyndte i det 12. århundrede, hvor landmænd og fiskere bosatte sig langs den lille Ye floden. Den lille by udviklede sig til en stadig mere velstående by. Skibsbygning spillede en vigtig rolle i denne vækst. Edam havde 33 skibsværfter, der byggede mange berømte skibe. Et godt eksempel er 'Halve Maan ", skibet som englænderen Henry Hudson sejlede i 1609, da han forsøgte at opdage en nordlig rute til Ostindien. Et forgæves forsøg i virkeligheden, fordi han endte på øen Manhattan! Udover skibsbygningsindustrien, var handel en stor bidragyder til den blomstrende udvikling af Edam. Sammen med Amsterdam, Hoorn og Enkhuizen, var Edam en af de vigtigste kommercielle byer i Holland. I dag er Edam en by med autentisk 16. hundredetals arkitektur, der er et overbevisende bevis for den rige fortid.

Når man går langs de gamle gader og rolige kanaler, kan man nemt forestille sig, hvordan det var i en hollandsk by for århundreder siden. Velbevarede gavle, torve, broer og monumenter vækker opmærksomheden for den besøgende. Man kommer forbi te-huse på 'Schepenmakersdijk', det skæve Carillon tårnet (1561), det historiske museum med flydende kælder, Dam, Rådhus for Edam og når frem til den store kirke. Dette er en af de største kirker i Holland. Det har en ekstraordinær samling af farvestrålende blyindfattede ruder, der stammer fra det 17. århundrede. Edam har mere, nemlig hyggelige gågader og flotte terrasser, hvor man kan nyde en drink eller en snack. 

Vi parkerede og begav os ind i byen, hvor vi købte 3 forskellige oste i samme butik, som vi havde handlet i i 2004. Egentlig ville vi også have været forbi den lille by Marken, men da det var ved at være sidst på eftermiddagen besluttede vi os for at køre direkte til Camping Vliegenbos i den nordlige del af Amsterdam, som er beliggende tæt på centrum.

Da vi checkede ind viste det sig, at der ikke var flere pladser med elektricitet, men det mente vi dog godt vi kunne undvære, så vi blev på pladsen. Vi indrettede os, lavede pasta med kødsovs til aftensmad og fik Tiramisu til dessert. Dernæst blev der brusebadet og hygget i den grad. Dejligt, at der ikke var elektricitet, for i stedet for at se film, blev der snakket livligt til ved 23-tiden, hvor vi krøb i seng. 

Fredag den 6. april

Vi stod op ved 8.30 tiden og spiste morgenmad, hvorefter vi begav os mod byen. Da vi passerede den forreste del af campingpladsen, så det imidlertid ud til, at der var blevet nogle pladser fri med elektricitet. Ind og forhøre os i receptionen og ganske rigtig, der var 2 tomme pladser. Vi snuppede den ene og flyttede straks Speedy ned i det eftertragtede område. Køleskab og varme, der begge havde kørt på gas blev slukket og køleskabet blev slået over på 230 V og der blev sat varme på den elektriske gulvfolie.

Så var det ellers af sted mod centrum, hvilket ville sige først 15 minutter gang ned til havnen, hvor en gratisfærge på 10 minutter bragte os over til hovedbanegården lige midt i den gamle bydel. Vi slentrede rundt langs kanalerne og var forbi Anne Franks Hus, hvor der desværre var en flere hundrede meter lang kø, så i stedet fortsatte vi en planløs vandretur i den smukke by.

Kl. 12 tog vi på en kanaltur, der varede en times tid og var ganske interessant og lærerig. Bl.a. fortalte skipper, at kanalerne var 3 meter dybe. Den nederste meter var mudder, så en meter cykler og endelig en meter til at sejle på.

Eller kan man fortælle om Amsterdam, at det er "livsfarligt" at bevæge sig rundt i byen på gåben. Cyklerne suser om ørerne på en og man skal passe på, når man drejer om et hjørne, for man kan risikere, at der kommer en cykel drønende direkte imod en. Parkering af cyklerne er også et problem, grundet det kolonormt store antal. Ved hovedbanegården er der f.eks. indrettet plads til ikke mindre en 7.000 cykler, og det i flere etager. Man regner med, at der er 1 mio. cykler i byen, hvilket er flere end der er indbyggere. Ud af denne million bliver omkring 100.000 stjålet hvert år.  Andre trafikanter skal følge færdselsreglerne, men cyklister skal blot nå fra det ene sted til det andet, uanset hvor mange regler man overtræder. Her er tale om rent cykelanarki.

Så er der fri handel med hash på ca. 300 udvalgte caféer, hvor det er lige så almindeligt at bestille marihuana og hash, som det er at bestille en kop kaffe. Noget andet vi bemærkede var, at i modsætning til vores besøg i 2004, hvor vi syntes, der var rent og pænt overalt, så flød det nu med skidt og affald i gaderne.

Amsterdam er den største by og hovedstad i den europæiske stat Nederlandene. Byen er dog ikke sæde for regeringen og parlamentet. Den rolle tilfalder landets tredjestørste by, Haag. Amsterdam har ca. 780.000 indbyggere (med forstæder 2.300.000). Byen er bl.a. kendt for Rijksmuseum, Van Gogh-museet, Rembrandt-museet, Anne Franks hus, kanalerne og de mange cykler, der kan gøre en desparat med deres ukontrollede drønen rundt. Et andet kendt sted er red-light districtet "de Wallen" og de såkaldte "Coffeeshops", hvor der bl.a. serveres cannabis.

Navnet Amsterdam er udledt af de hollandske ord Amstel og dam, det vil sige en dæmning ("dam") i floden Amstel.

Amsterdams tidligste historie kan spores til et tidspunkt i 1200-tallet, hvor der var et mindre fiskersamfund ved åen Amstels bredder. I 1204 opførte Giesebrecht II, herre til Amstelland, borgen "t'Aemstel", og senere anlagde hans søn en dæmning, eller "dam", der lukkede åen for vandet fra IJfjorden, for at skabe en havn ved Amstels udløb.

Amsterdam omtales første gang 1275, da grev Floris 5. af Holland gav den begrænsede privilegier under navnet Amstelledamme. I 1296 kom byen, som herren af Amstel havde haft i len, direkte under greven af Holland. Sin første forfatning fik byen i 1300, og i det følgende århundrede medfulgte yderlige privilegier.

Byen tog ivrig del i handelen på Østersøen. På Skånemarkedet var amsterdammerne de mest fremtrædende blandt de hollandske købmænd. Byen var dog ikke medlem af Hanseforbundet, men handlede ivrigt med de deltagende byer. I 1481-1494 blev der bygget en bymur for at befæste byen. Muren blev bygget af bystyret på opfordring af Maximilian 1. af det Tysk-romerske rige som ønskede at byen skulle være bedre beskyttet. "De Waag" og "Schreierstoren" er rester efter to af portene.

I 1500-tallet blev byen et fristed for religiøse, der var forfulgt i deres hjemland, bl.a jøder fra Spanien og Portugal, som flygtede fra den spanske inkvisition og huguenotter fra Frankrig. Jøderne grundlagde en omfattende diamanthandel, som byen dog stort set mistede efter anden verdenskrig grundet deportationen af den jødiske befolkning. Med diamanthandlen fik byen et nyt opsving, som også nød godt af den stadigt stigende Østersøhandel. Da den nederlandske frihedskrig (1568–1648) brød ud, holdt Amsterdam sig en tid tilbage, og først i 1578 sluttede den sig til oprøret. Da Antwerpen blev erobret af Spanien i 1585 og dens handel ødelagt, slap Amsterdam for sin største konkurrent, og nogle af købmændene fra de erobrede provinser flygtede til Amsterdam, hvorved byens egentlige storhedstid begyndte.I 1600-tallet var byen en af verdens ledende finans- og søfartsbyer samt centrum for landets kolonirige. I 1602 oprettedes Det ostindiske Handelskompagni og i 1621 Det vestindiske Handelskompagni; i 1622 havde Amsterdam 100.000 indbyggere og var en af Europas største byer.

I midten af 1700-talletvar Amsterdam Europas førende handelsby, men i 1787 blev den erobret af preusserne, igen i 1795 af franskmændene og derefter blev den gjort til hovedstad i den Bataviske Republik og i 1808 ligeledes i Kongeriget Holland. Da dette i 1810 forenedes med det Franske kejserrige under Napoleon, blev Amsterdam fællesrigets tredjestørste by. Napoleonstiden medførte dog en betydelig nedgang i handel og befolkningstal. Efter etableringen af Kongeriget Nederlandene som en selvstændig stat i 1815 kom der igen en stabil udvikling, og Amsterdam blev atter en af verdens rigeste byer. Slutningen af 1800-tallet bliver derfor af og til betegnet som Amsterdams anden guldalder.

Kort før 1. verdenskrig blev der bygget nye forstæder. Under krigen var Holland neutral, men led lige som resten af Europa under mad- og brændselsmangel. Manglerne udløste et større oprør, hvori flere mennesker blev dræbt.

I 2. verdenskrig invaderede Tyskland Holland den 10. maj 1940 og opnåede kontrol over landet fem dage efter. Tyskerne indsatte et nazistisk civilt styre i Amsterdam, der bl.a. forfulgte jøderne, hvilket fik nogle mennesker i Amsterdam til at hjælpe jøderne, hvormed de også selv risikerede forfølgelse. Det skønnes at ca. 107.000 jøder blev deporteret fra Holland til koncentrationslejrene, heriblandt en ung tysk pige ved navn Anne Frank, der posthumt er blevet berømt for sin dagbog. Kun omkring 5.000 af de deporterede hollandske jøder overlevede krigen. I de sidste måneder af krigen brød kommunikationen med resten af landet sammen, og det blev svært at skaffe mad og brænde. Hunde, katte og rå sukkerroer blev spist for at holde sig i live, og de fleste træer i Amsterdam blev fældet for at skaffe brænde. Ligeledes blev alt træ taget fra de deporteredes hjem.

Efter anden verdenskrigs ødelæggelser blev byen genopbygget. Den kulturelle revolution i 1960’erne og 1970’erne gjorde Amsterdam til det magiske centrum i Europa, grundet at ”blød” narkotika var tolereret. I perioden var husbesættelser ligeledes udbredte. Husbesættelserne ledte til opgør med udlejerne, hvoraf nogen havde forbindelser til mafiaen og der var demonstrationer mod regeringen og kongehuset. I løbet af 1980’erne steg antallet af udenlandske indbyggere kraftigt, primært personer fra Surinam, Tyrkiet og Marokko. I denne periode tog udflytningen til forstæderne ligeledes fart og Amsterdam udviklede sig fra at være en relativ fattig hollandsk by til at være en af de rigeste grundet den øgedes procentdel af serviceerhverv i forhold til industrierhverv.

Efter årtusindeskiftet begyndte sociale problemer som sikkerhed, etnisk diskrimination og opdeling mellem religiøse og sociale grupper at udvikle sig. 45% af befolkningen i Amsterdam har ikke-hollandske forældre. Amsterdam er karakteriseret ved en (tilsyneladende) accept af social og kulturel tolerance. Den sociale tolerance blev bragt i fare af mordet på den hollandske filmskaber Theo van Gogh i 2004 af Mohammed Bouyeri, en islamisk fundamentalist. Borgmesteren i Amsterdam, Job Cohen, og hans oldermand for integration Ahmed Aboutaleb formulerede en politik der skulle "holde ting sammen" og involverede social dialog, tolerance og hårde straffe til dem, der brød loven.

Amsterdams kanalsystem er det succesfulde resultat af aktiv byplanlægning. I det tidlige 1700-tal, hvor immigrationen var stor, blev der udarbejdet en omfattende plan med fire primærkanaler formet som koncentriske halvcirkler, hvor enderne skulle munde ud i IJ-søen. De tre inderste kanaler omkranser den gamle bymidte og området fra den inderste kanal til den yderste er kendt som "grachtengordel", som var planlagt til beboelsesbygninger. Den fjerde og yderste kanal, den nuværende Nassau/Stadhouderskade, var planlagt til forsvarsformål og styring af vandet. Forsvarsværkerne ved Nassau/Stadhouderskade bestod af en voldgrav og jorddiger med porte ved hovedvejene, men ellers ikke noget teglstensbyggeri.

Det var ligeledes planlagt at grave kanaler imellem de koncentriske hovedkanaler langs radier; at grave et sæt parallelle kanaler i Jordaan-kvarteret, primært til transport af varer; at omdanne den eksisterende inderste kanal (Singel) fra forsvarsformål til beboelsesformål samt at bygge mere end 100 broer.

Udgravningerne bevægede sig fra vest til øst i hele bredden af projektet som en gigantisk vinduesvisker – ikke fra centrum og ud. Byggeri af bygninger i den nordvestlige sektor blev påbegyndt i 1613. Efter 1656, hvor kanalerne i den sydlige sektor havde været færdige et stykke tid, begyndte man ligeledes at bygge bygninger her. Den østlige del af kanalbyggeriet mellem Amstel-floden og IJ-søen blev dog aldrig færdiggjort. I de følgende århundreder blev området brugt til parker, plejehjem, teatre og andre offentlige faciliteter samt til kanaler uden en overordnet plan.

Ved 14-tiden fandt vi en italiensk restaurant med rimelige priser. Her spiste Camilla en lækker pastaret, mens Nicolai og Flemming fik pizzaer.

Efter en dejlig frokost fortsatte vi rundt i byen, bl.a. igen forbi Anne Francks Hus, men med samme nedslående lange kø. Vi besluttede os for at vende hjemad, så vi slentrede ned til havnen bag hovedbanegården, tog færgelinie 54 og var snart ovre på den nordlige side af byen.

Nicolai skulle af bestemte grunde hurtigt hjem til Speedy, mens Camilla og Flemming handlede i et stort supermarked. Aftensmaden blev hakkebøffer med kartofler, blomkål og champignonsauce.

Da vi nu havde fået strøm, sluttede aftenen med at vi så film, ”The Eagle”, der handler om romerne i England. Vi gik i seng kl. 23 og faldt hurtigt i søvn.

Lørdag den 7. april

Vi stod op kl. 8, da vi havde en idé om, at Anne Francks Hus ville være lettere at komme ind i tidligt på formiddagen. Vi var klar til afgang fra campingpladsen kl. 9 og kl. 10 var vi fremme ved huset. Desværre var køen lige så lang som dagen før, men vi besluttede alligevel at stille os i kø.

Det tog 1½ time, inden vi var fremme ved billetlugen og så gik man ellers i en lang slange op gennem etagerne og ind gennem huset, hvor man så alle de rum, hvor 8 personer gemte sig en del af 2. verdenskrig.

Annelies Marie "Anne" Frank (12. juni 1929 - i starten af marts 1945) er en af mest velkendte og mest diskuterede jødiske ofre for Holocaust. Grundet den gode kvalitet af hendes forfatterskab, er hendes dagbog også blevet en af de mest læste bøger i verden og ligger til grund for adskillige teaterforestillinger og film.

Hun er født i byen Frankfurt am Main i Tyskland, og boede det meste af sit liv i eller nær ved Amsterdam i Holland. Nationalistisk set, bliver hun officielt set som tysker indtil 1941, hvor hun mistede sin nationalitet på grund af den antisemitiske politik, der fandtes i Nazi-Tyskland (Nürnberglovene). Hun opnåede international berømmelse posthumt efter udgivelsen af hendes dagbog, som dokumenterer hendes oplevelser om at gå under jorden under den tyske besættelse af Holland i 2. verdenskrig.

Frank-familien flyttede fra Tyskland til Amsterdam i 1933, året, hvor nazister begyndte at tage kontrollen over Tyskland. Fra begyndelsen af 1940 var familien fanget i Amsterdam på grund af den nazistiske besættelse af Holland. Da jødeforfølgelserne spidsede til i juli 1942, gik familien under jorden i skjulte rum i Annes far, Otto Franks kontorbygning. Efter to år i skjul blev gruppens skjulested afsløret og de blev alle transporteret til koncentrationslejre. Anne Frank og hendes søster, Margot, blev senere transporteret til Bergen-Belsen-koncentrationslejren, hvor de begge døde af plettyfus i marts 1945.

Otto Frank, den eneste overlevende fra familien, vendte tilbage til Amsterdam efter krigen for at opdage at Annes dagbog var i behold og hans mange anstrengelser ledte også til dens udgivelse i 1947. Den blev oversat fra originalsproget, hollandsk, og blev først udgivet på engelsk i 1952 som The Diary of a Young Girl. Dagbogen er siden blevet oversat omkring 70 sprog. Dagbogen, som Anne fik til sin 13 års-fødselsdag, følger hendes liv fra 12. juni 1942 til 1. august 1944.

Man kan i øvrigt undgå at stå i kø, hvis man bestiller adgangsbilletter over internettet. Det giver adgang til en anden dør, helt uden kø. Man bestiller på www.annefrank.org.

Vi var ude igen ved 12.30-tiden og gik så mod øst, for det næste vi havde på programmet var ARTIS, Amsterdams zoologiske have, men undervejs var vi lige et smut inde på Café Rembrandt, hvor vi fik frokost. Camilla fik en stor pandekage med ost, men Nicolai og Flemming fil en grillet panini med kylling, bacon, ost og salat. Det hele smagte aldeles fortræffeligt.

Så fortsatte vi mod Artis, Amsterdams zoologiske Have, som vi nåede kl. 14.00.

Artis Royal Zoo er en næsten 200 år gammel have med mere omkring 750 dyrearter, herunder zebraer, giraffer, elefanter og chimpanser. Artis har også 300 træsorter og mange haver, der blomstrer op hvert forår. Man finder ikke noget andet sted i Amsterdam, der har mere natur per kvadratmeter end den ældste zoologiske have i Holland.

Inkluderet i entreen er også adgang til Planeriet, Det Geologiske Museum, Akvariet og det Zoologiske museum.

En af de store kvaliteter ved Artis er, at der skabes naturlige og levende omgivelser til dyrene, som man også kan opleve. Det ene øjeblik er man på en afrikansk savanne med gnuer, zebraer og gazeller, det næste øjeblik er man i Aquarium omgivet af koralrev og hajer. Her kan man også se nogle af de dyr, der lever i vandet i kanalerne.

Forestil dig den zoologiske have, som den er beskrevet ovenfor og tilføj dertil det største Planetarium i Holland, et styks zoo og velbevaret arkitektur fra det 19. århundrede, og du har Artis Royal Zoo. Dette er mere end bare en zoologisk have. Det er et bemærkelsesværdigt sted, hvor natur, kultur og viden mødes.

Vi vandrede rundt i haven i 2½ time, så de 19 Euro pr. person var alligevel givet godt ud. Det var især en lille elefantunge, der vakte begejstring, men også oddere, røde pandaer og andre dyr, blev der kigget længe på.  

Vi var efterhånden godt trætte i fødderne, så hjemturen mod Hovedbanegården gik ikke så hurtig. Undervejs købte vi 3 belgiske vafler med chokoladeovertræk, flødeskum samt jordbær og kiwi. Efter sejlturen over havnen og gåturen det sidste kvarter kom vi endelig hjem til Speedy og kastede os over kagerne, der virkelig var lækre.

Aftensmaden blev rester fra gårsdagen, dog med pasta i stedet for kartofler. Så blev der set ”Den røde Baron” på DVD, inden vi krøb til køjs kl.23.30.

Søndag den 8. april

Atter hentedes morgenbrød kl. 8 og efter at have spist, tømt tanke og fået frisk vand ombord, forlod vi campingpladsen ved 9-tiden.

Vi kørte mod Harlem, som vi gerne ville se. Trafikken var minimal. Folk var nok ikke stået op så tidlig på påskedag. Vi nåede hurtigt Harlem, hvor vi kørte rundt i mere end en halv time og ledte efter en parkeringsplads. Desværre var heldet ikke med os, så til sidst opgav vi at se byen, mere end vi havde gjort fra vores tur rundt i Speedy. I parentes skal så nævnes, at vi faktisk ikke fandt byen særlig interessant. Flemming ærgrede sig over, at vi ikke var kørt til Delft og i stedet havde kigget på denne smukke og hyggelige by.

Kursen blev sat nordover og atter kørte vi over Zuidersø-dæmningen. I Groningen fandt vi en McDonald, hvor vi spiste frokost inden vi fortsatte mod Tyskland. Vi skiftedes til at køre og ved 18-tiden var vi fremme ved dagens mål, en Stellplatz ved Frörup, ca. 10 km syd for Flensburg. Her blev vi meget hjertelig modtaget af Herr Schnell, som fortalte om hvor man tømte skrald, tanke og hvor man fik elektricitet. Endvidere modtog han gerne bestilling på morgenbrød, hvilket så blev bestilt.

Aftensmaden blev pandestegte pølser med brød til. Der blev også lige suppleret med en ostemad.

Aftenens film blev ”Don Quixote”.

Mandag den 9. april

Stod op ved 8.30 tiden. Det regnede, men der hang rundstykker i en plasticpose udenfor døren, så morgenen var lige til at holde ud. Og minsandten om der ikke også var 3 flot indpakkede og farvede påskeæg til os. Der blev rigtigt kælet for gæsterne.

Vi gik ud fra, at grænsekioskerne åbnede kl. 10, så kl. 9.30 forlod vi Herr. Schnell og kørte mod Flensborg. Vi var lige et smut forbi MediaMarkt, men her var der helt påske-lukket.

Videre gik det så mod grænsesupermarkedet Poetzsch, som Flemming har kendt helt tilbage fra midten af 1950’erne, hvor det var et lille skur med en minimal skranke og et eller to små borde med store, hvor man drak øl og spiste pølser. I dag er det et kæmpe supermarked, med at hvad hjertet kan begære.

Da vi nåede frem til markedet, så der aldeles tomt ud, så vi troede, at de også havde lukket, da det var 2. påskedag. En konsultation ved indgangsdøren forkyndte imidlertid, at de åbnede kl. 11, så vi satte os til at spille kort. Godt vi har en autocamper, så vi kan gøre os det behageligt.

Da vi hurtigt havde handlet færdig, blev kursen sat nordover og kl. 12.30 holdt vi foran Flemmings søsters hus i Kolding, hvor vi havde inviteret os selv på frokost.

Vi var i Kolding knapt et par timer og så var det ellers retur mod Sengeløse, hvortil vi ankom lidt over kl. 17.00.

Efterskrift

Med 5 dage til rådighed er det måske lige lovligt meget at køre de 1.802 km, som vi brugte på turen til Amsterdam. Det blev kun til godt 2 dage i byen, men vi hyggede os nu alligevel godt. Vores gennemsnitsfart blev 81,4 km/t. Ville vi gøre det om ? Jo - mon alligevel ikke !

Flemming Stagis

Juni 2012.