Søndag den 12. juli 2009
Porec-Rovinj
Morgenmaden blev indtaget efter vi havde hentet morgenbrød i supermarkedet. Så blev der pakket sammen og vi kørte til receptionen for at checke ud. Betalingen viste sig, som ellers frygtet, ikke at være i den høje ende, og selv med det tidligere nævnte %-tillæg, kom vi faktisk kun op på knapt 900 kr. for to døgn i alt. I den dyre ende i Kroatien, men der er altså også tale om et plads helt i toppen. Jeg havde ved indcheckning nævnt, at vi havde hunde, men de var ikke med på regningen, så vi sparede da omkring 150 kr. Det hjalp noget på tillægget.
Vi havde ikke haft nogen faste planer om hvor vi ville tage hen, og da vi jo alle holder meget af Rovinj, så drejede vi sydpå og satte kurs mod denne by. Knapt 3 kvarter senere kørte vi ind i byen. Tidligere har vi kunne holde med autocampere på havnen, men det var nu slut, og vi måtte holde et lille stykke fra havnen, dog ikke mere end ca. 10 minutters gang ekstra.
Vi startede med hovedgaden med alle butikkerne. Så en tur på havnepromenaden, hvor der blev købt souvenirs og postkort. Klokken nærmede sig 13, så det var tid til at finde vores stamrestaurant, hvor Lone fik grillede blæksprutter, mens vi andre tre fik pasta med trøfler. Sidstnævnte var virkelig lækkert, hvilket Lone også påstod, at hendes blæksprutter var.
Vi fortsatte langs havnen, men så havde Camilla set en butik, der handlede med Vans-sko, som hun gerne lige ville tilbage til. Hun fik sine Vans og Lone fik et par sandaler.
Der blev så gået tur op til den gamle bydels kirke, hvor Flemming blev ude og passede på hunde, mens den øvrige del af selskabet var inde og se den hellige Euphemias kiste.
Euphemia var født i Calcedon nærheden af Konstantinopel (det nuværende Istanbul) og blev opdraget kristent. Under den romerske kejser Diokletian, nægtede hun den 16. september 304, at ære Konstantinopels skytshelgen og blev fængslet sammen med 49 andre kristne. Trods tortur undsagde hun ikke Jesus og blev derefter kastet for løverne i amfiteatret. Løverne slog hende ihjel, men lod hendes lig være i fred, til tilskuernes store forundring. De kristne fik udleveret liget og begravede det i Calcedon og byggede en stor kirke over graven.
I 620 erobrede perserne Calcedon og da de kristne frygtede, at graven ville blive ødelagt, blev kisten transporteret til større kirke i Konstantinopel. I år 800 regerede kejser Nicefor, som var imos helgendyrkelse, så de kristne besluttede atter at flytte marmorkisten. Legenden mener, at den blev læsset på troende fsikeres både og derefter forsvandt på grund af storm. Samme år dukkede kisten dog op på stranden ved Rovinj, og man transporterede den op til kirken på toppen af byen. Om det var okser og heste, eller en fattig enke, der flyttede kisten, er uden betydning, for det er vigtigt at huske, at når Gud handler, så er det ligegyldigt om der anvendes muskelkræfter fra dyr, eller intyelligencen fra et menneske, for Guds vilje vil ske. Og Gud var uden tvivl på spil her. "Jeg er Euphemia fra Calcedon, hvis blod blev ofret til Jesus", sagde hun i en drøm til en ung dreng, og sendte ham ned til stranden for at redde kisten.
Efter nedturen fra kirken blev torvet aflagt besøg, og her fik Camilla et par Crocks, som hun efterfølgende blev meget glad for at gå i. På vej tilbage blev der købt taske til Camilla, styrthjelm til Nicolai og håndklæder til Lone og Flemming. Undervejs fotograferede Camilla Vespa'er, som hun er meget interesserede i.
Inden Flemming blev erklæret konkurs, måtte vi se at komme ud af byen. Vi havde udset os en kombineret tekstil-/FKK-campingplads, der hedder Polari, og som har mange stjerner i ADAC’s campingguide. FKK-delen hedder i øvrigt Punta Eva.
Vi fandt frem til pladsen, der ligger ca. 3 km syd for Rovinj, checkede ind, og kørte ind på en meget flot plads. Videre og ind til FKK-delen, men her dalede standarden, for der herskede vild anarki, man holdt som det passede gæsterne, hvilket vil sige, at man ofte fyldte 1½ plads. Der var ikke længere asfalterede veje og det viste sig, at sanitær-husene var af noget lavere standard end på hovedpladsen.
Pladsen ligger langs en ca. 2 km lang kyststrækning og der er skygge fra masser af træer. Pladsen har 1650 parceller og plads til 4.900 personer.
På hovedpladsen er de sanitære bygninger af langt højere standard end på naturistpladsen. Det er også på tekstil-delen man har placeret swimmingpools, supermarked og restauranter. Der er flere sportstilbud og hvis man ønsker at udvide tilbuddet, så må man også anvende sportscentret på Villas Rubin, der ligger lige ved siden af campingpladsen.
Vi fandt dog en plads, fik pakket ud og begav os til strande. Her var det imidlertid svært at komme ud på dybt vand på grund af klipper. Så selv om vi havde meddelt receptionen, at vi ville have to overnatninger, blev vi hurtigt enige om, at en enkelt var mere end nok.
Det er en plads, som vi ikke vil anbefale til naturister, men som er i top til tekstil-campister. Det var som om man havde tænkt, at naturister gerne vil være i pagt med naturen, og derfor ikke har så høje krav til en campingplads. Problemet med denne plads er imidlertid, at man betaler det samme, hvad enten man ligger på den ene eller den anden del af pladsen, og det føles ikke rigtigt i dette tilfælde.
Mandag den 13. juli 2009
Rovinj-Umag (Camping Kanegra)
Vi havde morgenbrød fra forrige dag, og med en opvarmning i ovnen blev brødene faktisk meget lækre. Vognen blev pakket og vi checkede ud og kørte atter nordpå med kurs mod Porec. Vi havde set, at der mellem Porec og Tar var en god Gocart-bane, hvor vi havde lovet Nicolai nogle runder.
Vel ankommet til Gocart-banen købte vi 10 minutters køretid til Nicolai, og mens vi andre sad under parasoller og drak øl og cola, drønende Nicolai rundt på banen. Da de 10 minutter var gået kom han op til os og var helt vild, selv om han havde fået ondt i armen af krampagtigt at holde i rattet. Det var noget af det sjoveste han havde prøvet, og han kunne godt tænke sig en par runder mere. Han fik lige kvalt 2 IceTea og så blev der bevilget 10 minutter mere. Det var lige 220 kuna, så det gjaldt om at kommer hurtigt videre.
Vi kørte til Umag, der mest er kendt for stedet hvor man i tennis spiller Croatian Open, der er en af de store verdensturneringer. Det første vi gjorde, var at handle i en stor Plødine, som havde alt, hvad vi havde behov for. Dernæst kørte vi et smut ind gennem byen, som imidlertid ikke så særlig spændende ud, hvorfor vi fortsatte nordover til Camp Kanegra, der er en rigtig FKK-plads. Vi checkede ind og fik en flot beliggende plads lige ned til vandet.
Klokken var efterhånden blevet 15.30, så vi trængte til frokost, hvorefter vi skiftedes til at passe hunde og bade i Adriaterhavet.
Resten af eftermiddagen blev der hygget og gået tur på pladsen.
Camping Kanegra, der ligger ca. 10 km nord for Umag, er dejligt beliggende lige ned til en smuk bugt i et stort naturområde. Der er udsigt over bugten til den slovernske by Portoroz. Her er masser af træer og buske, og til Kanegra hører egen småstensstrand, hvor man kan tage en forfriskende dukkert i det meget rene vand. Stranden er dog ikke specielt børnevenlig, da det bliver dybt meget hurtigt. Hele campingpladsen er forbeholdt naturister.Ud over campingpladsen, der har knapt 200 parceller, findes der typiske sydeuropæiske bungalows, d.v.s. meget enkelt indrettede men med masser af udenomsplads. Der er i alt 233 af disse bungalows. I ferieparken finder man desuden 4 restauranter, en bar, hvor der er mulighed for at nyde en kølig drink, og et sportscenter, hvor man bl.a. kan spille minigolf, bordtennis eller almindelig tennis. Endvidere er der basketball, fodbold, håndbold og en plads for bueskydning. Til de mindste er der også en legeplads. Endvidere findes et stort supermarked, samt et mindre marked i FKK-delen, et posthus m.m. Alt i alt en meget veludstyret plads.
Vi spiste sen aftensmad og var faktisk først færdige kl. 21.30, da solen for længst var gået ned.
Aftenen blev brugt til læsning og computerspil, inden hundene blev aftenluftet kl. 23. Under luftningen hilste vi på to security-vagter, der afpatruljerede pladsen. Vi havde også hilst på en politibil et par gange i løbet af dage. Der bliver passet pænt på gæsterne her på Camp Kanegra.
Tirsdag den 14. juli 2009
Umag (Camping Kanegra)
Hundene stod forbandet tidligt op, allerede kl. 5.30, så der kunne ikke kombineres med afhentning af morgenbrød. Heldigvis kunne vi lægge de små til at sove igen, så morgenbrødet først blev afhentet kl. 8.30.
Dagen gik med læsning, computerspil, kortspil m.m. Det var så varmt, at vi var ude at bade 4-5 gange i løbet af dagen, hundene fik sig også et kølende havbad, efterfulgt af en tur under bruseren. Deres pelse er efterhånden blevet meget bløde af al den baden. Ellers opholdt vi os mest oppe under markisen, og da vinden stod ind på kysten og videre op mod vores plads, så drev der af og til en tyk duft af kokosolie op mod os. Der blev sandelig grillet kroppe nede på stranden. Vores sammenklappelige solsenge blev fundet frem og samlet, hvorefter ”kvinderne” indtog deres pladser.
Der blev også tid til nogle gåture, og her opdagede vi, at der mindst var to andre hold danske campister på pladsen.
Aftensmaden, der var grillet fisk med stegte muslinger, nudler og tomatsalat, blev indtaget ved 20-tiden.
Hundene blev aftenluftet tidligt og så krøb vi til køjs efter en meget ”anstrengende” dag.
Onsdag den 15. juli 2009
Umag (Camping Kanegra)
Atter en dag med solskin fra morgen til aften. Morgenbrødet blev hentet udenfor pladsen i et stort Konzum-supermarked. Her havde de rigtig morgenbrød i modsætning til mini-markedet inde på pladsen.
Ellers gik dagen næsten som dagen før. Der blev daset, læst, spillet kort, og ikke mindst badet. Vi var i havet ikke mindre end 5 gange for at blive kølet af. Solsengene blev også brugt flittigt i dag.
Da det var sidste aften i Kroatien, havde vi besluttet at spise på pladsens restaurant ”Kanegra Natura”, da de havde pizzaer på tilbud om onsdagen, til 30 Kuna pr. stk. Det endte dog med kun at være Nicolai der faldt for en Pizza Diavola, mens Lone fik grillede blæksprutter og Camilla og Flemming delte et stort fad mixed grillkød. Der var masser af mad og meget velsmagende for 320 Kuna inkl. drikkevarer og –penge. Meget billigt for kvalitetsmad. Lone var især henrykt, da hun aldring før havde fået så mange blæksprutter i en portion.
Alle var enige om, at det var en af de hyggeligste FKK-pladser vi endnu havde besøgt.
Torsdag den 16. juli 2009
Umag (Camping Kanegra) - Bad Feilnbach
Så var det starten på hjemrejsen, men der skulle først lige hentes morgenbrød i den store Konzum, så Nicolai og Flemming blev sendt af sted på cyklerne. Vi havde 30 Kuna tilbage, så vi havde kun regnet med brød til morgen og frokost, men det viste sig, at Konzum tog kreditkort, så der blev handlet for 150 Kuna, men desværre viste det sig, at kortlæseren ikke fungerede. Vi måtte så af sted til receptionen, hvor der var en kontantautomat, men desværre lå receptionen oppe ad en stejl bakke, så Nicolai nægtede at cykle, men stod af og trak. Vi fik hævet penge og så gik det ellers i fuld fart på cyklerne ned ad bakken. Vi fik indløst vores varer og kørte tilbage til Speedy, hvor pigerne lige var kommet op fra en morgendukkert. Cykelturen havde gjort morgenmadshenterne svedige, så de hoppede også lige i havet.
Speedy blev pakket og vi tog det sidste havbad inden vi forlod pladsen, men i første omgang blev det en kort tur, for Lone opdagede, at hun havde mistet sine solbriller, og mente at de lå på strande. Vi vendte, fik lov til atter at køre ind på pladsen, men Lone fandt desværre ikke solbrillerne.
Så var det egentlig meningen, at vi skulle være kørt tilbage til Umag, hvor vi ville se om vi kunne få flere af de billige Crocs sko, som vi havde fået fat på i Rovinj. Der var nemlig indløbet bestillinger hjemme fra Danmark. Men da der nu var gået lang tid med morgenbrød/kontanthævning og returnering efter forsvundne briller, så blev vi enige om, at prøve at kigge i Portoroz eller Piran i Slovenien.
Vi kørte mod grænsen, hvor der var en lang kø, men vi vidste, at man kunne køre en alternativ rute, så vi drejede væk fra hovedvejen og kørte langs kysten, hvor der kun var 4 biler ved grænseovergangen.
Vi kørte videre mod Portoroz, hvor vi kiggede efter Crocs, men uden held, at da vi nåede frem til Piran. Så måtte der kun komme almindelige personbiler ind i byen. Ikke flere Crocs på denne tur.
Vi kørte til Koper, hvor vi kørte ud af Slovenien og ind i Italien ved Trieste. Videre gik det ad de gode italienske motorveje, som førte os mod Venedig, men inden vi nåede sålangt, drejede vi mod Udine og kørte videre til Villach i Østrig. Over Salzburg og ind i Tyskland, forbi Chiemsee og kort efter Rosenheim, drejede vi mod Bad Feilnbach, hvor Lone havde fundet Camping Tenda.
Campingpladsen TENDA-Park ligger ca. 50 km øst for München og 90 km vest for Salzburg. Man drejer fra motorvej A8 ved afkørselen til Bad Feilnbach og kører ca. 5 km sydpå til TENDA Camping-Park.Pladsen er på 14 hektar og med 400 fastliggerpladser og 600 pladser, på mellem 80 og 120 m², til campister, hvoraf de 100 er til autocampere. Der er alle former for faciliteter, inklusiv en pool, der kan overdækkes, når det bliver koldt.
Vi havde undervejs op gennem Østrig holdt SMS-kontakt med vores venner Jette og Bo fra Stubbekøbing og deres børn. De kom derfor også til Tenda, men da de var et stykke bag os, blev der først tid til aftenhygge ved 22.30-tiden. Men til gengæld sluttede ”festen” først lige over midnat.
Fredag den 17. juli 2009
Bad Feilnbach - Hann. Münden
Vi stod op ved 8-tiden og Flemming hentede 8 semler til morgenmaden. Efter morgenmaden blev Speedy gjort rejseklar og vi forlod pladsen kl. 10, efter at have taget afsked med familien Mathisen, der endnu ikke have fået morgenmad.
Vi kom uden problemer rundt om München, som ellers godt kan vise sig problematisk. Videre til Ingolstadt, hvor vi drejede af mod Ingolstadt Village, som er et af de største Outlet-centre i Tyskland. 3½ time senere havde Camilla fået Lewis-bukser og Converse-sko mens Nicolai havde fået Ecco-sko og et Fossil-ur. Inden Flemming blev ruineret måtte vi se at komme videre, så Lone og Flemming fik ikke købt noget.
Videre nordover, hvor vi havde kigget på en plads i Hann. Münden, men der stod i både Stellplatz-atlasset og ADAC-guiden, at man skulle over en bro, der kunne tage 3 tons., og da vi vejer 3,5 tons, så var det jo ikke så godt. Som alternativ havde Lone fundet nogle Stellplatzer ved Rothenburg a.d. Fulda og i Bebra, men da vi i førerhuset ikke havde hørt, at vi skulle dreje fra motorvejen ved Kirchheim, så smuttede denne mulighed.
I stedet fortsatte vi til Hann. Münden, tog chancen og kørte frem til campingpladsen. Vi kunne se, at der holdt nogle store autocampere, så Flemming gik over til receptionen for at høre, om man godt kunne køre over broen hvcor der stod et skilt med max. 3 tons, hvilket blev bekræftet.
Vi checkede ind hos Busch Freizeit kl. ca. 20 og startede straks med at grille fisk og rejer til aftensmad.
Campingpladsen i Hann. Münden er en moderne plads, meget hyggelig og beliggende på en ø i floden Fulda, meget tæt på, hvor det hele sker. Der er nemlig kun omkring 300 meter op til byens torv. Pladsen byder på alle bekvemmeligheder og toil-/badeforholdene er flotte og velholdte. Ud over selve campingpladsen er der også tilknyttet en Autocamper-Stellplatz, der imidlertid var helt besat, da vi ankom til stedet.
Senere på aftenen gik Camilla og Flemming en tur op i byen, dels for at få hævet nogle Euro, mens også for lige at få et førstehåndsindtryk af byen, som absolut levede op til forventningerne. Der var et gevaldig leben på byens torve, hvor der var fyldte cafeer og restauranter. Camilla og Flemming vendte tilbage til aftenkaffe, -the og –cacao med minichokoladecroisanter.
Der skal kigges nærmere på byen i morgen.
Lørdag den 18. juli 2009
Hann. Münden - Sengeløse
Vi sov længe, så morgenbrødet blev først hentet kl. 8.45 og efter morgenmaden gik vi en tur på i byen, hvis navn udtales Han-Mynden. Tidligere kaldtes byen Hannoversch Münden eller blot Münden. Sidstnævnte voldte dog problermer, da byen ofte blev forvekslet med Minden, der også liggre ved Weser-floden.
Byen har tilnavnet "Drei-flüsse-Stadt", da det er her floderne Werra og Fulda løber sammen og bliver til Weser.
Byen er rig på restaurerede bindingsværkshuse, af hvilke der findes mere end 700 i bykernen, der grupperer sig om de middelalderlige kirker St. Blasius og St. Ägidien og der er flotte eksempler på den såkaldte Weser-renaissance. Centrum er præget af, at byen ikke hoppede på tendensen i 1960’erne til at sanere det gamle bort. De bevarede bygningerne og gjorde dem i stand i stedet, og i dag kan man beundre alle de flotte bindingsværkshuse, som præger de brostensbelagte gader.
Man ved ikke hvornår byen er grundlagt, men helt specifikt nævnes den i et skrift fra 1183 som "Gimundi". En anden kilde nævner dog, at jorder på stedet skænkes til abbedierne Fulda og Corvey i begyndelsen af 800-tallet og andet sted nævnes det, at Kaiser Heinrich III. opholdt sig her i 1049.
I 1247 fik Münden stabelrets-privilegier, hvilket vil sige, at handlende, der sllers blot skulle transportere varer gennem byen, nu fik pligt til at udbyde disse varer til salg i nogle dage, hvilket betød et vældigt opsving for byen. Denne ret blev først ophævet i 1823.
Under 30-års krigen blev Han. Münden heller ikke skånet, da Tilly's soldater beskød byen mellem den 30. maj og den 9. juni 1626, hvorefter de indtog byen, plyndrede og slog en stor del af indbyggerne ihjel.
Under den såkaldte 7-års krig var byen besat af franske tropper fra 1757 til 1762.
En kuriositet er også, at der i 1776 blev udskibet ikke mindre end 20.000 soldater fra byen. Det var tropper, der var betalt af Landgraf von Hessen-Kassel, Friedrich II., og Kongen af England, Georg III. Tropperne blev sejlet til Amerika, hvor de kæmpede mod de amerikanske tropper under Uafhængighedskrigen. Tropperne vendte tilbage i november 1783, hvor de blev sat i land i Han. Münden, men næsten halvdelen af soldaterne var faldet i krigen.
Under 2. verdenskrig blev byen stort set skånet, dog blev byen den 17. maj 1943 oversvømmet af en sror flodbølge i forbindelse med de allieredes bombning af Edertalsperre. Dette anrettede store skader i byen, men der var ingen dødsofre. Den 30. og 31. marts 1945 fandt der to luftangreb sted på byen hvor 32 mennesker blev dræbt og 50 svært sårede.
Den 5. og 6 april 1945 sprængte tyske pionertropper, lige inden amerikanske tropper rykkede ind, alle broer i byen i luften. Den 6. april rykkede de første amerikanske tropper ind og der blev kæmpet i byen, hvorunder næsten 100 tyske soldater og civile faldt. Der findes ikke tabstal fra amerikanerne.
Da Tyskland blev splittet op i besættelseszoner, så rykkede britiske tropper ind i byen den 20. maj 1945.
I 2003 fandt arkæologer en romersk lejr i nærheden af byen, hvilket var lidt af en sensation, da stedet ligger 200 km nordligere end den romersk grænse. Man har aldrig tidligere fundet spor af romerske lejre så nordligt. I bymuseet er der en udstilling med mere end 300 genstande fra udgravninger. Det drejer sig bl.a. om mønter, dolke, kæder, værktøj o.m.m.
