Med Speedy i Branäs

Påsken 2008

Forord

Egentlig skulle vi slet ikke have været på skiferie i år, da vi jo havde bestilt en (dyr) 3-ugers rejse til det sydvestlige USA, som skal besøges i sommeren 2008.

Beslutningen om ikke at holde skiferie, faldt ikke i god jord hos børnene, så vi besluttede at tage en lille tur til svenske Branäs, som er et af de større sydlige skiområder i Sverige. Samtidig kunne vi så også få prøvet, om Speedy var udstyret til vintercamping. Den skulle have en opvarmet spildevandstank, og hvis vi så satte en 20 liters gummispand under afløbet, så skulle den side af sagen jo være i orden.

Onsdag den 19. marts

Vi kørte hjemmefra ved 17-tiden og holdt i i Väla-centret ved Hälsingborg, hvor vi fik MAX-burgers. En burger som vi alle sætter stor pris på. Jeg valgte salat i stedet for pommes-frites. Så gik det videre nordover forbi Halmstad, Falkenberg og Varberg, alle kendte byer fra vores sejler-tid. Vi kørte gennem Göteborg ved 21.30-tiden og videre mod Uddevalla. Her drejede vi fra E6-eren og satte kursen mod Vänersborg og videre op langs vestsiden af Vänern. Her passerede vi Köbmannebro, hvor vi har startet flere af vores sejlerferier ind ad Dalslandskanalen. Videre gik det til Mellerud, hvor vi kørte ned til havnen ved Sunnanåen, som vi også har været sejlende til et par gange. Da vi sidst var der med båden, i midten af 90'erne, så var der blot tale om en lille havn med anløbsbroen på den ene side af et å-udløb. Nu var det blevet en stor Marina med mange flydebroer og omgivet af røde ferieboliger i Skagen-stil. Jo, her var godt nok sket forandringer. 

Vi krøb til køjs ved 23.30 tiden. 

Torsdag den 20. marts

Vi blev vækket tidligt af nogle biler, der parkerede lige ved siden af os og hvor personerne var ret højrøstede. De snakkede dansk, og det viste sig at være to biler med både på anhænger, som skulle ud at fiske på Vänern.

  

De fik os op inden kl. 8 og allerede ved 9-tiden var vi klar til at fortsætte over Åmål og Säffle mod Karlstad, hvor vi ca. 10 km forinden drejede mod nord ad vej 45 mod Sunne og Torsby, indtil vi i Stöllet forlod 45'eren for at køre de sidste ca. 20 km til Branäs ad vej 63.

Vi ankom til Branäs lidt over 12 og Nicolai og jeg begyndte at sætte fortelt op. Vi nåede at få det hele sat sammen, men da vi så skulle til at sætte pløkker i, så var jorden frosset stenhård. Jeg prøvede at bore for med en elektrisk boremaskine, men også den måtte give op. Vi tog så det hele ned igen. Imens havde pigerne sat en god frokost på bordet, hvilket hjalp på humøret.

   

   

Så skulle der handles i Konsum og sportsbutikken, da vi manglede franskbrød og en hue til Nicolai. Derefter gik vi til skiudlejningen og lejede ski til børnene til de næste 3 dage. Eftermiddagen gik med almindelig hygge

 

Fredag den 21. marts

Vi spiste morgenmad og dernæst blev spanden under afløbet tømt, da den var løbet over.

Vi begav os så mod bakkerne, for at starte på årets første skitur. Branäs består af løjper på to fjeldtoppe, og der er 11 lifte, hvoraf den ene er en gondollift, som bringer skiløberne fra dalstationen op til toppen.

 

Fra toppen kan man så vælge en af de 21 forskellige nedfarter. De to toppe er forbundet med en bro, så man let kan komme fra den ene til den anden.

 

 

Branäs er et af de hurtigst voksende svenske skisportssteder og der er i dag over 5.000 senge på stedet. De er beliggende i forskellige hytter, hvoraf nogle er ganske pæne.

    

   

Vi valgte nogle af de lette blå løjper til at begynde med, men var snart afsted på de røde. Der er kun en enkelt sort nedfart, og da den var MEGET iset, så prøvede vi den ikke i denne omgang.

 

 

Vi spiste frokost i Speedy, og for ikke at få sne fra støvlerne ind i vognen satte vi dem under bilen. Det skulle vi ikke have gjort, for da vi atter skulle have dem på, var de blevet så stive i kulden, at det næsten var umuligt.

   

      

Tilsidst lykkedes det dog, og vi begav os mod pistcentralen hvorfra vi tog gondolliften mod toppen. Det varede nu rigtig længe med at komme op, da det var begyndt at blæse, så man måtte køre langsomt med gondolerne. Op kom vi dog, og så tog vi ellers nogle ture på toppen, inden vi atter begav os ned til dalstationen. Her forlod Lone os og returnerede til Speedy, mens vi andre atter tog op med gondolen. Ikke nok med at vi først stod i kø i næsten en halv time, men undervejs stoppede gondolen også i 20 minutter, så vi var godt trætte i benene, da man kun kan stå op i gondolerne. Her er en af svaghederne ved Branäs. Der er kun en vej at komme op i terrænet på, og når den går gal, så er der ikke noget alternativ.

Vi tog atter nogle ture på toppen, men da der var lange køer ved alle lifte, så holdt vi tidligt, da vi ikke gad at stå og vente så længe.

         

Vi returnerede til Speedy, hvor vi først gik i bad og dernæst så DVD'er. Jeg havde købte de 5 svenske film i "Selskabsrejse"-serien, så vi lagde ud med først turen til Mallorca og dernæst tog vi på skitur til Katzberg.

Lørdag den 22. marts

Vi stod op ved 8-tiden, for at gøre os klar til dagen. Noget af det først vi opdagede, var at vandet ikke løb ud af hverken toilet- eller køkkenvask. Afløbet var frosset. Vi klarede dog dette ved hjælp at et opvaskefad, og så hælde vandet fra fadet i spanden, som nu var flyttet fra afløbet under vognen til indgangsdøren, så vi lettere kunne slippe af med affaldsvand.

Efter morgenmaden stod der atter skiløb på programmet.

   

    

Inden frokost kørte vi op til Topstugan, hvor vi fik varm kakao eller Glühwein. Børnene fik også en muffin.

   

Der blev atter spist frokost i Speedy og dernæst begav vi os atter ud på løjperne. Lone blev lidt skræmt efter en hård nedtur på en rød, så da hun var velbeholden nede, så valgte hun at holde fri resten af dagen. Vi andre fortsatte ca. 3 timer og det var effektiv skiløb, for nu kørte systemet på fuld hastighed og der var stort set ingen køer ved liftene.

       

   

Da vi var ved at være godt trætte returnerede vi til Speedy og blev mødt af en dejlig duft. Lone havde bagt en stor portion pandekager, som vi sultne satte tænderne i.

   

Nicolai havde sat næsen op efter et restaurantbesøg, hvilket vi andre ikke rigtigt gad, så han surmulede fra kl. 17 til vi fandt et kompromis ved 19-tiden, hvor Camilla og jeg gik hen og købte pizza. Så var der da lidt restaurant over måltidet.

Søndag den 23. marts

Egentlig skulle vi have stået på ski om formiddagen, og så være kørt hjemad efter frokosten, men nu var vandhanerne også stået af grundet den lave termperatur om natten. Samtidig skulle vi aflerede nøglen til badehuset kl. 12, så vi ville ikke kunne komme i bad efter skiløb. Endelig var det stadig MEGET koldt, med en temperatur på under 10 minusgrader, så vi besluttede at gøre klar til afrejse i stedet.

Vi kørte til den store P-plads ved centret og afleverede først børnenes ski og støvler. På vej tilbage til bilen kom Nicolai heldigvis i tanke om, at vi også skulle aflevere nøgler, hvilket jeg da helt havde glemt.

Så gik det afsted sydover, og da vi nåede frem til Åmål, drejede vi ned til havnen for at spise frokost. Jeg havde været i havnen på en sejlerferie i midten af 80'erne, hvor der var tale om en meget lille havn. Ligesom i Sunnanåen, så var der imidlertid sket store forandringer og der var nu indrettet en meget stor marina.

Vi var nu kommet så langt sydpå, at vi atter kunne bruge både afløbstanken og vandhanerne. Alt var atter tøet op.

Vi fortsatte ned mod Trollhättan, hvor vi i stedet for at dreje ud mod Uddevalla og motorvejen kørte gennem byen og ned langs Götaelven. Det er en noget kortere vej, men til gengæld langsommere, da det ikke er motorvej og der er mange lyskryds.

Efter at have passeret Göteborg kørte vi ned langs kysten, over Øresundsbron og var hjemme ved 20-tiden.

 

Efterskrift

Branäs er ikke et stort område, men kan godt bruges til nogle dages skiferie. Vi fandt også ud af, at man sagten kan køre hjemmefra og til Branäs på under 10 timer, altså en pæn dagstur. Hvis stedet skal besøges igen en påske, så skal der køres op i løbet af Skærtorsdag, så kan man stå poå ski fredag til og med søndag og køres retur i løbet af mandagen. Herved fås der de ønskede 3 dage på ski. 

  

Området ligger så tilpas højt oppe, at det er rimeligt snesikkert, og hvis der er problemer, så har Branäs et meget moderne og effektivt kunstsnesystem som gør, at bakkerne er åbne når andre må lukke.

For at kunne skabe et godt alpint skianlæg behøves det tre ting. Et bjerg, koldt klima og masser af vand i nærheden. Præcis hvad man finder i Branäs. Kanonerne står startklare fra midten af oktober. Det datastyrede system udnytter hver time med kuldegrader i snelægningsperioden. Desuden sørger systemet for, at man får maximalt med sne ud af hver liter vand og hver kilowatt. Det betyder cirka 25 000 liter sne hvert minut, når kanonerne kører effektivt.  Kanonerne sprøjter sne ud i store bunker, som får lov til at lægge og fryse til. Derefter kommer pistmaskinerne og fordeler sneenud, hvor der er behov for den, så snelaget ender med at være omkring 80 centimeter i gennemsnit.

Vi fandt ud af, at Speedy ikke umiddelbart var egnet til vintercamping. Vi havde ikke problemer med at holde varmen i vognen, hvor der sjældent var under 22 grader, men problemerne med afløb og vandhaner skal der gøres noget ved.

Vi havde kørt 1.480 km på 18 timer og 20 minutter, hvilket gav en gennemsnitsfart på 80,6 km/t.

 

Flemming Stagis                                                                                                                                             

April 2008