KROATIEN
Kroatien, der siden 1991 har været en selvstændig demokratisk stat, er på ca. 56.500 km2, og har ca. 4,4 mio. indbyggere, hvoraf knapt 80% er kroatere. Der ud over lever ca. 3 mio. kroatere i udlandet. Der er valg til parlamentet, der består af 151 medlemmer, hver 4. år og statsoverhovedet, præsidenten, bliver direkte valgt og sidder i en periode af 5 år.
Sammenlagt har landet en kystlinie på 5.800 km, hvoraf 1.780 km er fastlandskyst og de resterende 4.020 km er øernes samlede kystlængde. Der er 1.185 øer, men kun 66 er beboede. De største øer er Krk (410 km2), Cres (407 km2) og Brac (395 km2).
Landet er opdelt i 3 geografiske regioner, nemlig Pannonien, Adriaterhavsområdet og det bjergrige område mellem disse to områder. Normalt opdeler man dog landet noget anderledes, da man taler om hovedregionerne med halvøen Istrien, Kvarnerbugten med bl.a. øerne Cres, Losinj, Krk og Rab, og endelig er der den sidste og sydligste region, der opdeles i Nord- og Syddalmatien.
Den største by er hovedstaden Zagreb med knapt 1 mio. indbyggere og dernæst kommer Split med ca. 250.000 indbyggere.
Kroatien bliver EU's 28. medlemsland. Kroatiens premierminister Jadranka Kosor og præsident Josipovic har underskrevet de papirer, som gør det officielt, at Kroatien den 1. juli 2013 er et EU-land. Indtil da har kroaterne observatørstatus, hvilket har givet dem en plads ved forhandlingsbordet, når de øvrige 27 EU-lande holder møde.
Kroatien har siden år 2000 arbejdet på at blive optaget i EU. Efter år med blodig borgerkrig var kroaterne værter for et møde, hvor alle Balkan-lande fra det tidligere Jugoslavien sagde, at de gerne ville optages i EU.
Men forholdet til EU blev belastet, da Kroatien i 2002 nægtede at udlevere general Janko Bobetko til krigsforbryderdomstolen i Haag for hans gerninger i borgerkrigen. Han døde året efter. I 2004 udleverede Kroatien dog to generaler og seks bosniske kroatere fra borgerkrigen til krigsforbryderdomstolen.
Det var et tegn på velvilje fra Kroatiens side, og samme år gav EU-Kommissionen kroaterne officiel kandidatstatus som ansøgerland og indledte derefter langvarige forhandlinger.
Inden Kroatien 1. juli 2013 kunne indtræde i EU, skulle optagelsen først til folkeafstemning, hvilket skete i januar 2012. Resultatet blev, at 2/3 af kroaterne stemte ja, mens 1/3 stemte nej. Stemmeprocenten nåede dog kun op på 44 procent.
REJSERUTER
Man kommer normalt til Kroatien via Villach i den sydlige del af Østrig. Herfra er der så to muligheder, enten gennem Karawankentunnellen, videre via Ljubjana i Slovenien og til Kvarnerbugten eller fra Villach og sydpå gennem Italien, via Undine og Triest, mod halvøen Istrien. En alternativ rute er ned gennem Italien til havnebyen Ancona, hvorfra der går færger til bl. a. Zadar ( 7 timer) og Split (10 timer). Fra den italienske by Bari kan man sejle til Dubrovnik (8 timer). Fra Split og Dubrovnik er der i øvrigt færgeforbindelse til Igoumenitsa i Grækenland, hvis man vil længere sydpå, men ikke har lyst til at køre igennem landene mellem Kroatien og Grækenland.
CAMPING
Den kroatiske kyst er traditionelt et campingområde, der går tilbage til tiden, da landet indgik i Jugoslavien. Borgerkrigen, der først afsluttedes i 1995, satte midlertidig en stopper for turistindustrien, der dog nu igen er oppe i højeste gear. Der er ca. 240 campingpladser i landet, hvoraf de største og mest veludstyrede ligger i den nordlige del, mens kvaliteten falder, jo længere sydpå man kommer. Kyststrækningen mellem Senj og Split er relativt tyndt forsynet med campingpladser.
Ud af de 240 pladser er ca. 30 pladser naturistcampingpladser, hvor det at være nøgen er et påbud. Det skal dog forstås således, at badetøj normalt er forbudt, men hvis man ikke kan tåle solen hele dagen, eller hvis vejret er dårligt, så kan man udmærket godt trække i en T-shirt og et par shorts. Det skal endvidere bemærkes, at ud over de officielle campingpladser, så er der et hav af meget små pladser, ”Autocamp”, der ligger i folks haver, med plads til 2-5 vogne. Disse ”pladser” er stort set uden faciliteter ud over muligheden for at benytte et toilet/bad.
De store pladser er ofte udstyret med flere restauranter og barer, supermarkeder, moderne sanitæranlæg, sportsfaciliteter og ofte ser man surf-, sejler- og dykkerskoler tilknytttet pladserne.
De billige priser, der kendtes i den jugoslaviske periode er forbi, men det er stadig relativt billigt at campere. På en normal plads ligger prisen omkring 250 kr. for en familie på 2 voksne og 2 børn (2012), mens den kommer op på 300-350 på de luksuriøst udstyrede pladser.
Tit er det muligt at få rabat på det internationale campingkort, mens det skandinaviske campingkort stort set er ukendt. Hvis man skal afsted i sidste halvdel af juli og i august, så er det en god idé at reservere plads i forvejen, da der på dette tidspunkt er et stort rykind af tyskere og østrigere.
Principielt er fri camping forbudt, og man kan blive vækket om natten af politiet, der opkræver en bøde (ca. 15 Euro) og sender en på den nærmeste campingplads. Dette gælder i princippet også for autocampere, men i praksis er Kroatien et meget venligt autocamperland, hvor man tit og ofte indbydes til at overnatte på restauranternes P-pladser eller på havnene i forbindelse med en efterfølgende færgeoverfart. Der findes ikke forbudsskilte mod autocampere. Det eneste problem er dog at finde en velegnet plads på den bjergrige kyststrækning, hvor der kun er få muligheder for at holde direkte og jævnt ud mod havet. De fleste bugter, hvor en sådan mulighed ville være til stede, er allerede optaget af campingpladser. Men hvis man endelig finder en velegnet plads, så skal man prøve at finde ejeren og bede om lov til at holde der, hvilket også giver mulighed for at komme i kontakt med de gæstfrie kroatere.
INDREJSE
Der er intet problem i at rejse ind i Kroatien, der blot kræver et gyldigt rejsepas, hvis man ikke skal opholde sig i landet i mere end 3 måneder. Børn under 16 år skal enten have eget pas eller være skrevet ind i forældrenes pas. Det normale danske kørekort er gyldigt og der er faktisk heller ikke pligt til at have det grønne forsikringskort med (med mindre man er fra Schweitz), men det anbefales dog, da det er et krav i Slovenien, som man passerer for at komme til Kroatien. Husdyr skal have en veterinærattest, der er mindst 2 uger gammel, men ikke ældre end 6 måneder. Hvis man har en båd med, og denne er over 3 meter lang eller udstyret med en motor på mere end 4 kW, så skal man ved ankomst til campingpladsen finde frem til det nærmeste havnekontor og anmelde båden, samt betale en mindre afgift for en tilladelse til at sejle i båden. Størrelsen af afgiften afhænger af bådens størrelse. Tilladelsen er gyldig i et år.
BUTIKKER
Butikkerne i de større byer er normalt åbne fra kl. 8 til kl. 20 og om lørdagen fra 8 til 14. Mindre butikker holder ofte siesta fra 12 til 16. I feriebyerne er butikkerne ofte åbne til kl. 22 og er ligeledes åbne om søndagen. Frisk brød skal man købe om morgenen, da det ofte er udsolgt sidst på dagen. Frugt og grøntsager, men også kød, fisk, ost og andre produkter og specialiteter købes bedst og billigst på de lokale markeder eller ved vejboder. Priserne på fødevarer ligger næsten på niveau med danske priser. På de store campingpladser er der så mange forskellige butikker, at det slet ikke er nødvendig at begive sig til nærmeste by, men prøv alligevel at tage på markedet for charmens skyld.
FÆRGER
De mange øer i Kroatien er forbundet i et net af lokale færgeruter – ”Trajekt” – der er bindeleddet mellem øerne og fastlandet. Til de større øer er der bilfærger, mens der til mindre øer oftest kun er personfærger. Da alle øerne ligger i nærheden af fastlandet er overfartstider korte, oftest mellem 30 og 60 minutter. Der kan ikke reserveres plads til de lokale færger, hvorfor det anbefales at komme i god tid (mindst en time i højsæsonen) til færgehavnene. Det er muligt at reservere til de større ruter, der løber ned langs kysten med anløb i de større byer og øer. De fleste færgeruter drives af ”Jadrolinija”, og man kan i deres kontorer få en lille praktisk fartplan i lommeformat over alle ruterne. I denne findes både tidstabeller og prislister, og det skal bemærkes, at det ikke er særlig dyrt at sejle med færgerne, så en omvej for at undgå en færge betaler sig ikke altid. En enkelt ting man skal passe på er ramperne til færgerne, som ofte er meget stejle, så man får skader på køretøjerne. Dette kan imødegås ved enten at køre skråt ind over rampen eller ved at bede personalet om at klodse rampen op med klodser, der altid er ombord. Stol ikke altid på personalets anvisninger ved ombordkørsel. Jadrolinija har hovedkontor i Rijeka og kan findes på http://jadrolinija.tel.hr/jadrolinija.
FOTOGRAFERING
Der er ikke problemer med at fotografere i Kroatien, men det kan være svært at få fat i de rigtige batterier, hvis det er lidt specielt, så tag et ekstra batteri med på ferien. Det er oftest forbudt at fotografere med blitz i kirker og museer, og fotografering af militære anlæg skal man holde sig helt fra.
Så skal man passe på de meget store kontraster, der er mellem den hvid kyst, havet og pinjeskovene. Hvis man vil fotografere sådanne steder er morgen og sidst på eftermiddagen det bedste tidspunkt.
Hvis man ønsker at fotografere de gæstfrie indbyggere, skal man have så megen pli, at man lige spørger først. Man får meget sjældent et nej.
VALUTA
Den officielle valuta er den kroatiske KUNA, der deles op i 100 LIPA. Kunaen svarer stort set til en dansk krone, så der er ikke besvær med at omregne kursen. Der må højst ind- og udføres 2.000 kuna og valutaen kan som regel kun veksles i landet. Mange forretninger modtager Euro med glæde.
Der er vekselkontorer i forbindelse med de fleste banker og postkontorer, men også mange turistbureauer og receptionerne på hoteller og campingpladser veksler valuta. Der er også en pæn dækning med bankomater, der tager alle de gængse værdikort. Banker og posthuse er normalt åbne fra 7 til 19 på hverdage og til kl. 13 om lørdagen. I turistområderne er posthusene ofte længere åbne, ligesom de har åbne om søndagen.
LÆGEHJÆLP
Enhver større by har et sygehus (Bolnica) og mindre byer har mindst et lægehus (Dom Zdravlja). De store feriecentre har ofte tilknyttet deres egen læge og ambulancetjeneste, og langt de fleste læger taler tysk. Det danske gule sygesikringskort gælder i Kroatien og erstatter ved hjemkomst udlæg til læge m.m. Når Kroatien den 1. juli 2013 indtræder i EU, er det nok anbefalelsesværdigt at medbringe det blå EU-sygesikringskort.
Apoteker (Ljekarna) er for det meste åbne fra 7 til 19.
TURISTINFORMATION
Der er et godt turistinformationssystem med et statslige turistkontor i spidsen. I byerne skal man se efter ”Tristicka Zajednica” eller som ofte skiltet ”TZ”, hvor man kan få information om byen og egnen, samt foretage diverse reservationer til hoteller, guidede rundture, til campingpladser m.m.
Kroatiens officielle turistbureaus hjemmeside http://croatia.hr/da-DK/Homepage har mange informationer om Kroatiens seværdigheder, aktuelle begivenheder og landets flotte natur.
Endvidere kan man få oplysninger brochurer m.m. hos :
Det Kroatiske Turistråd
Medieministeriet,
Dæmningen 34, 3. th.
7100 Vejle.
Man kan også henvende sig på Den kroatiske Ambassade ambassade i København, hvor man i mindre grad står til rådighed med brochurer og andet materiale.
Endelig er der Kroatische Zentrale für Tourismus, Kaiserstrasse 23, D-60329 Frankfurt, Deutschland.
KORTMATERIALE
Et par af de bedste kort, der findes , er de tyske Marco-Polo-Generalkarte, der dækker henholdsvis Istrien og Den dalmatiske Kyst. De er i målestok 1:200.000 og er med gode detaljer.
Hvis man skal på vandreture, så er det muligt lokalt at købe kort helt ned i mål 1:20.000 og 1:50.000.
Gennem turistkontoret i Tyskland kan man få et godt og gratis oversigtskort i mål 1:1.000.000, der er udmærket til turplanlægningen.
PÅKLÆDNING
Til en sommer-strandferie er let sommertøj rigeligt, men til dage med blæst og om aftenen er det godt med tynd trøje og en let vindtæt jakke. En kasket med skygge og solbriller er nærmest et must.
Så skal man huske, at det kun er ved kysten, at man kan gå let afklædt, mens man har en højere ”moral”” i bjerglandsbyerne. I kirker og klostre skal må kvinder regne med vrede blikke, hvis de ikke har dækket skuldre, arme og ben. I en del kirker og klostre må mændene heller ikke have bare overarme eller gå i shorts.
NATURISME
Den kroatiske kyst er et paradis for tilhængere af naturismen. Det var det første europæiske land, der i begyndelsen af 1960´erne etablerede naturistcampingpladser og naturistferiecentre, og siden hen er det blevet til omkring 30 naturistpladser langs kysterne og på øerne. Det skal bemærkes, at når man besøger disse pladser, er det at være nøgen et påbud. Det skal dog forstås således, at badetøj er forbudt, men hvis man ikke kan tåle solen hele dagen, eller hvis vejret er dårligt, så kan man udmærket godt trække i en T-shirt og et par shorts.
Også udenfor centrene er det helt normalt at bade topløs og endog helt nøgen, men en vis pli er ikke i vejen. Således skal man ikke være nøgen, hvis der er andre påklædte lige i nærheden, og hvis man udstiller bryster og bag lige foran en strandcafé, så må man regne med en vis opmærksomhed.
Hos Det kroatiske Turiskkontor i Tyskland kan man få en fortegnelse over disse naturistcentre, eller som de hedder på tysk, FKK-centre. Det skal dog lige bemærkes, at der i denne fortegnelse er en del fejl.
ULYKKER
Hvis uheldet er ude er følgende numre gode:
Politi 92
Brandvæsen 93
Ambulance 94
Disse numre er i øvrigt også gældende i Slovenien.
Hvis man er ude for et uheld, som man ikke selv kan klare, er der også hjælp at hente hos den kroatiske automobilklub ”HAK”, der samarbejder med det danske FDM.
Hvis man involveres i et uheld med karosseriskader, så er det klogt at tilkalde politiet og få er skadesattest, da det ellers kan give vanskeligheder, når man skal have bilen tilbage over grænsen.
POST
Der findes posthuse i alle større byer og de er kendetegnet med et blå/gult skilt med teksten ”HPT”. Man kan også købe frimærker og telefonkort i de fleste kiosker.
VEJE
Færdselsreglerne er som i de fleste andre lande og skiltene følger den internationale standard. Man må generelt køre 50 km i byerne, 80 på landevejene, 100 på hurtigveje og 130 på motorvejene.
Der er meget tit hastighedskontroller med radar.
Promillegrænsen er 0,5 (for erhvervschauffører 0,0).
Man skal altid medbringe en advarselstrekant, et slæbetov og reservepærer.
Alle motorveje, Ucka-tunnelen på Istrien og Krk-broen er belagt med afgifter, der dog er meget små.
Den kroatiske kyst er bjergrig og vejene er derfor med mange sving og ofte uden sidestriber. Efter at Kroatien er blevet selvstændig er der igangsat forbedringer og udvidelser af vejnettet, især i turistområderne.
Vejen der løber ned langs kysten, Adria-Magistrale, er der ingen problemer i at køre med campingvogn eller autocamper, mens der kan være problemer i de små gader i byerne, hvor bilerne ofte holder uden form for overholdelse af P-forbud.
Små sideveje er ofte ensporede og begrænsede af stendiger og kan på kilometerlange strækninger være uden vigemuligheder. Sådanne steder kan man også støde på fåreflokke og andre husdyr. Endvidere skal man køre meget forsigtig når det er mørkt, da det ikke er usædvanligt at traktorer og andre arbejdskøretøjer kører med meget lidt, eller helt uden lys.
Lige så stærk trafik, der kan være ned langs kysten, lige så ensomt kan der være på sideveje og øer. Parkeringspladser kan være meget svære at finde i de større byer, især når der holdes marked.
Så er der en meget stærk vind, Bora, der kan volde problemer for campingvogne og autocampere. Vinden falder ned fra bjergene og giver især problemer på Adria-Magistrale mellem Senj og Karlobag, ligesom man kan risikere at broen til Krk lukkes, når det blæser meget.
Endelig kan der falde regnbyger, og når det sker, så bliver mange af vejene glatte som brun sæbe, også selv om det er en meget lille byge, og vejene ser tørre ud.
BRÆNDSTOF
Al brændstof er af god kvalitet og betydelig billigere end i de fleste andre europæiske lande. (Det kan være endnu billigere i Slovenien). Tankstationerne ligger pænt tæt på fastlandet, mens det kan knibe med at finde tanke på nogle af øerne. På f.eks. Pasman er der slet ingen tankstationer. Sørg derfor at have tanken fuld, inden man sejler ud på øerne.
De fleste tankstationer er åbne fra kl. 7.00 til 19.00 og i sommerperioden ofte til kl. 22.00. I større byer og langs hovedvejene har stationerne ofte døgnåbent.
TELEFON
Man kan ringe direkte til Danmark fra telefonkioskerne, men man skal huske at de alle anvender telefonkort (telefonska karta), som man kan købe på posthusene og i kiosker, samt i de fleste receptioner på hoteller, campingpladser og lignende.
Det er billigt at ringe lokalt, men temmelig dyrt at ringe udenlands.
Hvis man ringer fra et hotel eller receptionen på campingpladsen, skal man lige passe på, at der ikke lægges 100% på telefonregningen, hvilket er meget normalt.
Der er stort set mobiltelefondækning i hele landet.
Når man ringer til Danmark, skal man først trykke 0045 og dernæst nummeret.
Når man ringer til Kroatien, skal man først trykke 00385 og dernæst nummeret, men uden det første 0 i nummeret.
DRIKKEPENGE
Normalt er der ikke inkluderet drikkepenge i regningen, hvorfor det er normalt at give 10% eller mere i drikkepenge.
Husk at få en regning på restauranterne, selv for en kop kaffe, da det faktisk er strafbart for både indehaver og gæst ikke at kunne fremvise en sådan.
DRIKKEVAND
Drikkevandet er normalt af god kvalitet og man kan fylde tankene på campingpladserne. Dog mangler der ofte slanger, så man må slæbe vandet i dunke, hvis man ikke selv har en slange med. Også i mange byer kan man tanke fra brøndene og hvor de lokale henter vand, er der ikke problemer. Smag dog lige på det først, da det godt kan smage dårligt.
Om sommeren er vandet sparsomt på øerne, så tank og anvend det med måde.
TOLD
Man må ind- og udføre personlige ejendele. Reglerne omkring spiritus og tobak ændres af og til, så check hos det danske toldvæsen inden afrejse.
Principielt skal man udfylde en toldseddel på dyre ejendele, så som dykkerudstyr, videokameraer, elektronisk udstyr og lignende, for ikke at få problemer ved udrejsen.
LITTERATUR
Det er småt med bøger på dansk, men det kan anbefales at investere i Politikens ”Turen går til Slovenien og Kroatien”.
Endvidere findes der en del tyske bøger om Kroatien, som er meget gode.
AMBASSADER OG KONSULATER
Danmark etablerede i 2005 en ambassade i Kroatien. Den har følgende adresse:
Embassy of Denmark
Trg Nikole Šubića Zrinskog 10
HR-10000 Zagreb
Ekspeditionstiden er 9-16
Ambassadøren hedder p.t. (2013) Bo Eric Weber.
Den Kroatiske Ambassade i Danmark har følgende adresse
Frederiksgade 19
1265 København K
Telefon: 33919095
E-mail: vpdk@koebenhavn.mail.telia.com
Endvidere er der konsulater i Dubrovnik, Rijeka og Split.
Danski Konzulat
c/o Atlantska Plovidba
Od Svetog Mihalja 1
20000 Dubrovnik
Telefon: (+385) (20) 356733
Telefax: (+385) (20) 356148
E-mail: pmusladin@atlant.hr
Danski Konzulat
Splitska 2
51000 Rijeka
Telefon: (+385) (51) 212522
Telefax: (+385) (51) 214944
E-mail: danski-konzulat@ri.hinet.hr
Danski Konzulat
Supilova 10
21000 Split
Telefon: (+385) (21) 358488, 358470
Telefax: (+385) (21) 358799
Flemming Stagis
Maj 2013
|