Skiferie 2009

Saalbach-Hinterglemm

 

 

Forord

I oktober havde vores familie (Nicolai, Camilla, Nina, Lone og jeg) bestilt en lejlighed i Hinterglemm i Østrig, så vi kunne komme ud på ski. Det samme havde min tidligere kollega, den nu pensionerede Knud Munch gjort, sammen med sine 3 sønner, Andreas, Peter og Thomas.

Vi bestilte gennem Bruno Steger på www.appts.at, som vi også havde benyttet os af 3 gange tidligere. Det har altid virket upåklageligt, og da priserne er fornuftige og lejlighederne ligger godt, er der ingen grund til at finde anden leverandør.

 

Fredag den 16. januar

Vi forlod København ved 15-tiden, efter at have hentet Nina på Frederiksberg. Hun kom direkte fra en mundtlig eksamen i psykologi, hvor hun havde fået 12, så hendes humør var helt i top.

Vi kørte mod Rødby, hvorfra vi kom med færgen 17.15 med ankomst til Puttgarten kl. 18.00. Her blev der lige brugt en god halv time på indkøb i BorderShoppen.

Videre gik det mod Hamburg, som vi rundede uden problemer ved 20-tiden.

Vi fortsatte sydover, passerede Hannover og Kassel, hvor vi kort efter drejede fra motorvejen og kørte ind til Homberg, hvor vi fandt frem til byens Reisemobilstellplatz. Her er det gratis at holde, ligesom det er gratis at tappe el.

 

Klokken var blevet 23.20, men alligevel fik vi pølser/frikadeller med kartoffelsalat og brød, inden vi krøb til køjs. Lone og jeg skulle sove i den bagerste del, mens Nina skulle sove ved dinetten i midten. Da hun skulle rede sin seng, fandt hun imidlertid en stor edderkop, som betød, at hun nægtede at sove her. Istedet krøb hun op i alkoven til Nicolai og Camilla og kort efter sov de alle tre sødt.

 

Lørdag den 17. januar

Vi stod op kl. 7.30, spiste morgenmad og fortsatte sydover først mod Nürnberg. Undervejs blev vi overhalet af familien Munch, som havde boet på et Gasthaus i Fulda. Godt 50 km nord for München koksede trafikken, og den blev ikke god igen, før vi havde passeret München, ca. 2 timer senere, men så gik det også raskt mod Salzburg. Her fulgtes vi en kort periode med Munch’erne igen. Ca. 40 km før Salzburg drejede vi af ved Traunstein, og kørte først mod Lofer, og dernæst mod Zell am See. I Saalfelden, nogle km nord for Zell drejede vi ind i Glemmtal og manglede nu kun de sidste knap 20 km til Saalbach-Hinterglemm.

Vi ankom til Hinterglemm 17.45 og fik udleveret nøgler til vores lejligheder i Haus Pinzgau, som ligger tæt på Zwölferkogel-liften, en af hovedlifterne i Hinterglemm.

 

Vi pakkede ud og så blev der ellers drukket velkomstdrinks med familien Munch.

Inden vi gik i seng ved 23-tiden, blev der lige spist forloren skildpadde med æg og brød.

 

Søndag den 18. januar

 

   

   

 

Vi skulle have mødtes ved hoveddøren for at følges ad til skiudlejningen. Imidlertid var Munch’ene forsinkede, så vi gik afsted og fik klaret ski-/støvlelejen og dernæst købt skikort. Nu var fam. Munch dog også nået frem og havde hurtigt indhentet det forsømte, så vi kunne kaste os ud på løjperne. Dog blev Lone, der ikke er helt vild med skiløb, tilbage i byen, for at hygge sig med Louis.

Peter Munch, der havde influenza, meldte fra til dagens skiløb, og kravlede under dynen. Vi andre tog først et par ture på Zwölfer og fortsatte derefter op over Schattberg West og Schattberg Ost for at spise frokost på Limbergalm. Vi fik henholdsvis burgere og gulaschsuppe.

 

   

 

   

 

Så gik turen ned mod Vorderglemm, hvorfra vi fortsatte på den nordlige dalside. Vi tog op til Wildenkarkogel, hvorfra vi kunne løbe helt ned til Saalbach, hvor vi passerede hovedgaden og tog nogle forskellige lifts op over Bernkogel og Reiterkogel for til sidst at tage ned i Hinterglemm-dalen og med Zwölfer-Nordbahn op til Zwölferkogel, hvorfra vi kunne løbe helt ned til vores boligkompleks.

 

   

 

Vi mødte Lone lige da vi var kommet ned fra bjerget. Så gik Lone, Nicolai og jeg ned for at hæve penge og handle i Spar, mens de tilbageværende 2 unge damer gik i bad.

Ved 17-tiden mødtes vi til 2 timers after-ski hos Munch’erne.

Aftensmaden var for begge familers vedkommende lasagne. Vores blev lavet helt fra bunden, mens den anden familie snød og havde købt nogle færdigretter hos Spar.

 

Der var middag med 20.30-tiden. Der blev småhygget, mens vi ventede på munkene, så vi kunne spille Bezzerwizzer. Kl. 22 kom Peter imidlertid og meddelte, at de nok ikke skulle spille i aften, da der var gået druk og dans i familien. Så kunne vi andre ånde lettet op og gå i seng.

 

Mandag den 19. januar

Lone og jeg gik til bageren efter morgenmad og på vej tilbage blev der købt grøntsager til salat, samt dressing, så vi kunne kvikke lasagnen op til aften.

I dag var det Peter Munch, der meldte sig på banen, mens gamle Munch vist havde fået for meget ”saftevand” aftenen før, for han meldte fra til dagens skiløb. Så gik det løs mod Zwölfer, som sammen med Seekar, blev løbet et par gange. Der blev også tid til en formiddagsdrink på Ellmaualm.

 

   

 

Så gik det videre til West-løjpen, hvor vi tog til toppen for at løbe ned til Bergstadl, hvor der blev spist frokost. Peter, Nicolai og jeg var ved at være trætte, så vi forlod gruppen og tog hjemad, mens de øvrige 4 passerede over hovedgaden i Hinterglemm og tog op til Reiterkogel, hvorfra de løb ned til Zwölfer-Nordbahn, så de via Zwölfer kunne løbe hjem til Haus Pinzgau.

 

Kl. 17.30 var der så afterski hos Stagisserne, som varede et par timer med Leffe og andre alkoholiske drikke.

Heldigvis var der lasagne til overs fra i går, så der blev hurtigt lavet aftensmad.

 

Tirsdag den 20. januar

Dagen hvor Obama skulle indsættes som USA’s 44. præsident og den føste afro-amerikaner. Det går fremad for landet. Men ellers startede vores dag med, at Lone og jeg gik efter morgenbrød hos bageren. Louis var med for at blive luftet, men da vi nåede ned til gågaden i Hinterglemm, så gad Louis ikke gå længere. Lone vendte om med hunden i favnen, jeg gik videre til bageren og indhentede dem så på tilbagevejen. Det var så småt begyndt, at sne, og mens vi gik, tog sneen til.

 

Vi mødtes i skikælderen kl. 9 og gik til Zwölferkogel-liften for at tage mod toppen. Heroppe sneede det mere og det var ret usigtbart. Det var ikke den store fornøjelse, så efter et par ture tog Knud og jeg hjemad, mens resten af teamet tog en tur op til Schattberg West.

 

   

 

   

 

Vi havde aftalt, at Nicolai skulle sende en SMS, når de var ved at være nede i bunden igen, så vi kunne møde dem og spise frokost sammen. Ved 13-tiden mødtes Lone, Louis og jeg så med ”de unge” og fik frokost, hvorefter en del af ungdommen tog en enkelt tur ned ad Zwölfer igen, mens Nicolai, Lone og Louis gik hjem igen. Jeg gik til Spar og handlede aftensmad.

 

Da Camilla og Nina kom tilbage blev der bagt pandekager, og så gik Lone og jeg en tur ud til Zwölfer Nordbahn. Egentlig skulle Louis have været med, men da han kom ud i sneen, så gad han bare ikke og lagde sig i stedet demonstrativt ned. Vi afleverede ham til børnene og gik så selv turen.

Da vi kom tilbage var det munkene der stod for after-ski. Vi drak og hyggede, mens vi spillede Bezzerwizzer, som var noget af et show med munkene. Kund har flere spil, som ikke er pakket ud, og nu forstod vi bedre hvorfor. Spillet blev dog vundet af Knud, Camilla og Nina.

 

Aftensmaden var hjemmelavede burgere, hvorefter der blev hygget inden vi gik i seng.

 

Onsdag den 21. januar

Vi havde fået udsat mødetidspunktet til 9.15, hvilket var meget godt, for så nåede jeg lige at hente morgenbrød hos bageren. Mens jeg havde været afsted havde Nina lavet havregrød, som vi spiste med stor fornøjelse. Også Louis.

Vi startede skituren med en tur til Zwölfer, så ned og op over Schattberg ned til Vorderglemm. Vejret var ikke det bedste med meget dårlig sigt. Fra bunden af pisten gik det videre op til Wildenkarkogen og så ellers videre mod Leogang. Egentlig ville vi have været ned til bunden i Leogang, men vejret var meget dårligt, tyk tåge, så det måtte vi konstetere ikke ville kunne nåes. I stedet besluttede vi at spise frokost ved toppen af Leogang-liften, på restauranten ”Alte Schmiede”, et meget lækkert sted med dejlig mad.

 

   

 

Vi fortsatte med kurs hjemad og på et tidspunkt var der ikke meget mere end 20 meters sigt, så vi ikke kunne se fra den ene markeringsstav til den næste. Så var det godt at jeg har været i Saalbach-Hinterglemm 15-20 gange, og er godt kendt med terrænnet.

 

På et tidspunkt var vi lidt i tvivl om, at vi kunne nå den sidste lift ude i bunden af dalen og komme op til toppen af Zwölfer og dermed komme let hjem. Men vi nåede Zwölfer-Nordbahn kl. 15.55, 20 minutter inden den lukkede. Camilla lå foran og piskede os frem med ordene ”Vi har en lift, vi skal nå.”

Afterskiing blev holdt hos stagisserne og så så Lone og Camilla ”Sex & the City”, mens Nicolai og jeg småslumrede.

 

Torsdag den 22. januar

Vi startede med at sende mig til bageren og imens lavede de andre røræg og pølser. Dejlig morgenmad inden vi mødtes i skikælderen med munkene. Vi tog skibussen og kørte ud mod enden dalen til Hochalmbahn. Vi kørte op til Spieleckkogel, hvor vi havde dagens højdepunkt. Thomas’s rygsæk hang fast i stoleliften, da han skulle af, så Thomas væltede og liften måtte stoppes.

 

  

 

Vi kørte nogle dejlige ture over Hasenauer Köpfl, Reiterkogel og Bernkogel, hvorefter vi endte nede i Saalbach. Vi tog en ekstratur ned ad Bernkogelpisten, som bare var så god. Vejret var blevet meget smukt i løbet af formiddagen, Skydækket var forsvundet og det var blevet helt skyfrit -  rigtigt Kaiserwetter. Vi besluttede at bevæge os hjemad og spiste på Rosswaldhütte undervejs. Vi har tidligere besøg stedet flere gange, men nu var det bygget helt om, og ikke nær så hyggelig som tidligere.

 

Vi fortsatte mod pisterne i enden af dalen, men undervejs forlod Knud og Andreas os. Knud var træt og Andreas småsløj. Vi andre tog nogle ture ned at bjergene, inden vi også kørte hjem op over Zwölfer.

Det havde været en dag, hvor alt havde flasket sig, og hvor skiene kørte. Nu vidste jeg, hvorfor jeg var taget på skiferien igen.

Afterskiing var hos munkene, hvor vi spillede Bezzerwizzer, som blev vundet af  Knud, Andreas og Thomas.

Efter aftensmaden så vi VM-håndbold, og fik en meddelelse på undertekst, hvoraf det fremgik, at Danmark havde slået Norge 32-28 og dermed vundet puljen, så vi går videre til mellemrunden med max-point.

Nina gik i byen med Peter. De skulle på det lokale afterski-sted, Hexenhäusl. Se mere om dette sted på www.hex.at.

Nina troede selvfølgelig, at hun kunne snige sig ind ved 01.45-tiden, men Louis afslørede hende og gøede, da hun stak nøglen i låsen. Hun skyndte sig at tænde lyset i entréen, blev genkendt og Louis holdt op med at gø.

 

Fredag den 23. januar.

Dagen startede helt fint med skyfri himmel, så vi besluttede at tage turen til Leogang. Fra familien Munch var det nu Andreas, der meldte fra på grund af ondt i halsen. For at afkorte turen, så startede vi dog med at tage skibussen til Saalbach, hvor vi gik til Kohlmaisliften og tog op til Kohlmaiskopf. Vi løb østpå frem til Wildenkarkogel, og var så fremme ved den 1. nedtur til Leogang-systemet.

 

Vejret var desværre skiftet og det var blevet overskyet, men vi nåede dog frem til Asitz-kabinebanens top ved "Alte Schmiede", hvorfra vi løb ned ad pisten mod Asitz Mittelstation. Her skilte vi i 2 hold, hvor Peter, Thomas, Camilla og jeg fortsatte mod bunden i Leogang, mens Knud, Nicolai og Nina tog kabinen op til "Alte Schmiede",  hvor vi senere skulle mødes.

 

   

 

     

 

Vi havde en god tur ned til Leogangog var snart efter på vej op til resten af selskabet. Vi fandt dem ved et bord, hvor der ikke var plads til alle, men hurtigt fandt en af de effektive servetricer et bord, hvor vi alle kunne være. Så blev der ellers spist frokost.

 

Turen tilbage mod Saalbach blev påbegyndt ved 13.30-tiden. Vi var næsten alle trætte, så da vi nåede Saalbach besluttede de fleste af os, at nu var skiferien slut. Vi tog bussen hjem, dog tog Thomas turen op over Schattberg og løb hjemad via Schattberg West og Zwölferkogel.

 

   

 

Det var sidste aften, så der var ikke afterskiing, da der var dømt pakning.

 

Lørdag den 24. januar.

Vi var klar til morgenmad kl. 7.00 og derefter blev der båret bagage ud til bilen. Kl. 8.30 forlod vi Haus Pinzgau og kørte ned til internetcafeen ved Hexenhäusl, hvor vi afleverede nøgler.

 

   

 

   

 

Så gik det mod Maishofen og Saalfelden frem til Lofer, hvor vi handlede i en kæmpestor Spar, så vi havde mad til hjemturen.

 

Turen fra Saalbach op til motorvejen mellem Salzburg og München var præget af tæt stangtrafik, men da vi endelig nåede frem til motorvejen lettede det lidt, men det var kun en stakket frist, for da vi nåede frem til München var den gal igen. Ligesom på nedturen var der en stor lang og langsom kø rundt om millionbyen, og det lettede først, da vi var mere en 40 km nord for byen. Det kostede lige et par timer ekstra.

Vi kørte hele dagen og holdt kun en kort frokostpause undervejs.

 

Vi besluttede os for at overnatte i Seesen, hvor vi vidste der var en gratis Reisemobilstellplatz med mulighed for strøm. Vi ville være der så betids, at der ville være tid til at lave aftensmad og hygge lidt inden vi skulle i seng.

 

Jeg følte mig imidlertid ret frisk, så jeg bad om at få lov til at fortsætte mod at vi spiste på den første Burger King, der dukkede op. Efter aftensmaden gik det videre mod Hannover, hvor vi drejede østover til Celle, hvor vi overnattede. Her var der ikke strøm, men vi kunne godt klare en enkelt nat på akkumulatorerne. Her fik vi også tømt toilettanken, der var ved at være godt fyldt. Og så kunne vi ellers gå til køjs ved 23-tiden.

 

Søndag den 25. januar.

Vi stod op ved 7.30-tiden spiste morgenmad og fortsatte nordover. Vi passerede Hamburg ved 10-tiden og var fremme ved færgen ved 12-tiden. Her passede det med færgen 12.15, så vi sprang BorderShoppen over og kørte direkte ombord.

 

Kl. 13.00 anløb vi Rødby og kørte til Maribo, hvor vi tankede diesel, inden vi fortsatte hjemad.

Kl. 15.00 satte vi Nina af på Frederiksberg Allé, hvor Jacob stod og ventede. Vi kørte videre ind til familien Munch og afleverede 6 par støvler og kunne så endelig køre hjem mod Sengeløse, hvor vi var kl. 16.00. Som altid, når vi har været på ferie, så kører vi ikke ad omfartsvejen, men ind gennem landsbyen. Først da føler vi ferien er slut.

 

Efterskrift

Alt i alt en dejlig tur, hvor der blev stået meget på ski. Jeg syntes det var lidt ærgerligt, at Lone ikke var med ude at løbe, men hun havde vist hygget sig med Louis. Louis opførte sig også eksemplarisk, men han er også en meget nem hund at have med. Stille, rolig og godmodig.

Det er stadig værd at tage den lidt trælse køretur til Østrig, for at opleve Alpernes gode sne og hyggelige stemning. Der kan de skandinaviske skisportssteder ikke være med.

 

  Tilbage til Startside

 

 

Flemming Stagis

Marts 2009