Het Loo


Slottet Het Loo er opført i sidste halvdel af 1600-tallet og var fra 1686 til 1975 sommerresidens for statholdere og kongelige familier. Slottets sidste  beboer var Dronning Wilhelmina, der abdicerede i 1948 efter 50 år som dronning.

 

     

 

Fra 1984 har slottet været museum, efter at en større restaurering førte bygningerne og haven tilbage til deres originale 1600-tals udseende. Interiørerne afspejler hvorledes man boede fra perioden omkring William III og Mary II, som senere kom på den engelske trone, og frem til Dronning Wilhelmina. Det er således et spænd på 300 år, der præsenterer den royale familie Orange-Nassau.

 

           


Den barokke haves udformning med  pergolaer, statshuer, springvand blomsterkummer m.m., er et præcist udtryk for en have i 1600-tallet og er et enestående eksempel i Europa.

 

     

 

Haven var ellers blevet omdannet til en mere landskabelig park i 1700-tallet, men i 1970 påbegyndtes en større renovering af haven, som blev afsluttet i 1984. I staldene er der udstilling af kongelige kareter, jagtvogne, kaner, samt den meget flotte og hvide ligvogn, der bl.a. blev anvendt ved Wilhelminas begravelse. 

 

     

 

I 1689 blev William III konge af England og denne nye position betød, at Het Loo måtte udvides, også selv om Wiliam nu var bosidden de i London. Han vendte dog ofte tilbage for at følge med i udvidelserne. Der blev bl.a. tilføjet nye fløje indeholdende boligerne til William og Mary, en ny spisesal og et kapel. Dronning Mary så dog aldrig disse udvidelser, da hun ikke vendte tilbage til Holland efter 1689. William døde i 1702 og der opstod uenighed om hvem der skulle arve slottet. Men i 1732 overgik slottet til Willem IV (1711-1751), som fra1747 var statholder over Holland. Både Willem IV og hans søn Willem V (1748-1806) brugte slottet som sommerresidens.

 

     

 

 

 

Tilbage til "Med Speedy til Amsterdam": 

 

Tilbage til "Vore ture":