Hvorfor har jeg lavet siderne om naturisme ?
Først og fremmest ønsker jeg med denne side, at folk der endnu ikke er naturister, kan få et indblik i, hvordan det er på en naturiststrand eller -campingplads. På en almindelig strand ser folk mere vurderende på hinanden, mens det på en naturiststarnd eller naturistcampingplads ikke så meget er udseendet der tæller, men mere er hvad personen udstråler menneskeligt.
Når først folk har været på en naturiststrand eller -campingplads har undersøgelser vist, at mere end 90% vender tilbage. 
De fleste er nøgne, når de går i bad, nogle er nøgne når de sover, naturister er nøgne, når de føler, at det er naturligt.
  Er der forskel på naturisme og nudisme ?
Jeg har prøvet at finde ud af, om der er defineret nogen forskel, hvilket har været meget svært at finde frem til. Umiddelbart ser det ud til, at den engelsktalende del af verden kalder det at være nøgen blandt andre for nudisme, mens den øvrige del her taler om naturisme.

En anden forskel kunne være, at naturister kun er nøgne når forholdene er til det, mens nudister mere dyrker nøgenheden som en livsstil og dermed er nøgen under forhold, hvor naturisterne er trukket i tøjet grundet ydre forhold.
  Seksualitet
Mange forbinder nøgenhed med sex, da nøgenhed sættes i forbindelse med soveværelset.Men en naturiststrand og -campingplads er noget at det mest usexuelle og her virker nøgenheden ikke ophidsende. En kvinde i G-strengsbikini virker langt mere ophidsende end en nøgen kvinde,men bevares, indimellem kræver det lidt selvbeherskelse, men bare det at være nøgen og mærke solens stråler på kroppen er uforglemmeligt.
           Samfund og naturisme
I dag er naturismen accepteret i langt de fleste lande. I Danmark er der kun ganske få steder, hvor det er forbudt at bade nøgen og i Sverige er der ingen forbud overhovedet. Men da naturister ikke ønsker at forarge og provokere så er der steder, der er mere forbeholdt naturister end andre.
Naturismen opstod i Frankrig og bredte sig derefter til Tyskland. Idag er nøgenhed ret udramatisk i disse lande, i de skandinaviske lande og også i Japan, mens naturisme stort set ellers ikke dyrkes i Asien, eller i Afrika for den sags skyld. Naturismens udbredelse på de almindelige strande, som vi kender den i Europa, er stort set ukendt i U.S.A., hvor naturismen oftest dyrkes i lukkede samfund, så som klubber og naturistcentre.
Der findes love, der forbyder usædelig og provokerende optræden, og som kan udløse bøder og endog fængselsstraf, men det er næppe en ganske almindelig naturist, der kommer til at overtræde disse love.
Danske naturister hjemme og i udlandet
Når man så er på naturistcamping i udlandet, så kan det undre mig, at man ofte møder folk, der ikke ville drømme om at fortælle om det, når de er hjemme.
Er det sådan, at i udlandet er risikoen for at møde naboen eller arbejdskollegaen minimal ? Jeg tror det, men det er jo fjollet, for møder man dem hjemme på naturiststranden eller -campingpladsen, så er de jo i samme situation som en selv.                                                                                        

                                                

 

                                                                       

 

                                                             

 

 Tilbage til startside:                                Tilbage til forrige side: